Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. FROSTEN
71
[Laugtun DN. XV 89, 1483], Lagetwn DN. I 735, 1506. Lawton
NRJ. II 235. Lagetuns Kirke OE. 102. Lagetwnn DN. XI 654, 1532.
Lagetun 1559. Laugtom(l) 1610. Laugtun 1664. 1723.
Lagatún, Iste Led er sandsynlig Gen. af log n. Flt., sidste Led
tun n., indhegnet Sted, Gaardsplads. Navnet har sin Oprindelse af, at
Frostathinget holdtes her. Om Lagtu i Beitstaden er samme Navn, er
tvivlsomt.
93. Logstein. Udt. lakkstein. — Lawsten NRJ. II 235.
Lag-stin DN. XI 776, c. 1550. Lagestein 1559. Lagstienn 1590.
Laug-stein 1610. Laugsteenn 1626. Laugsteen 1664. 1723.
Sidste Led har Hensyn til en isoleret, høi Fjeldknaus ved Gaarden.
Iste Led maa ligesom i det foreg. Navn paa en eller anden Maade staa
i Forbindelse med Lagthinget.
93,3. Rognhaugen. Udt. ragnhaujen.
94. 95. Mostad. Udt. mössta. — af Móðastöðum Fornm. s.
VIII 315? i Fenastadum a Modestadum DN. V 166, 1349? (begge
Citater mulig vedkommende Mostadmarken i Malvik). Mostad NRJ.
II 237. Modstadt 1559. Mostad 1610. Moestad 1664. Modstad
1723.
Der kan neppe være Tvivl om, at de to første Citater ikke vedkommer
denne Gaard, især da Navnet paa det andet Sted synes at være brugt som
Grændenavn. Jeg tror nu heller ikke (som udtalt Bd. XIV S. 361, jfr. Bd. I
S. 270), at Navnet her er samme Navn som Mostad i Malvik. Jeg antager
snarere, at vi ogsaa her har et Exempel paa det under GN. 57 nævnte
Forhold, at -stad er indkommet istedetfor et opr. s t o 8, og at Iste Led er
Navnet paa Nabogaarden Mo (GN. 89), opr. Form altsaa Mósstoð eller
Mo as to 8, Landingsplads for Mo (jfr. Personn. i Stedsn. S. 73). Gaarden
ligger nær ved Fjorden. Denne Forklaring støttes ogsaa ved, at en tæt ved
denne liggende Gaard heder Mosgaden, et Navn, som aabenbart er sms.
med Mo.
94,2. Mosgaden. Udt. mossgata.
Sms. med Navnet Mo; sidste Led er gata f., Vei, især en indgjerdet.
95. 2. Mostadtrøen. Udt. mo sstatrøa.
96. Galtvik. Udt. gatfviJga. — Galtauik AB. 120. Goltwigh
NRJ. II 235. Galtewik Cap. Galttuickenn 1559. Galtuigh 1590.
1610. Galtuich 1626. Galtuig 1664. Galtvig 1723.
Galte, Galten findes meget ofte brugt som Navn paa Fjelde og navnlig
paa Skjær. Her er der dog efter Stedsforlioldene neppe Anledning til en
saadan Forklaring af Navnet. Iste Led maa derfor vel her forklares af
Ga lti som Mandsnavn eller Tilnavn.
97. Evenlius. Udt. æmnüsan. — Ewendhuss NRJ. II 235.
Eindhus 1559. Ewindhuss 1590. 1610. Effuindhus 1626.
Effuing-huß 1664. Eevenhuus 1723.
Sms. med Mandsnavnet 0 y v i n d r (Personn. i Stedsn. S. 289).
98. Yalberg. Udt. vdllbijran. — Vatbergh(l) NRJ. II 235.
Volberg DN. XI 776, c. 1550. Valberg 1610. 1664. Waldberig 1723.
* Vallabjtjrg? eller * Vallarbj org? Udt. viser, at Iste Led
ikke kan være det i Sms. med berg og bjorg oftere forekommende
va lr m., Falk. Det er sandsynlig valla eller v all ar, Gen. Flt. eller
Ent. af vollr ni., Vold. — -býran maa udgaa fra opr. bjorg og ikke fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
