Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
NORDRE TRONDHJEMS AMT
mode, at det er afledet af v a 1 r m., Falk, ligesom saa mange Elvenavne
kommer af Fuglenavne.
52,2. Kleven. Udt. UeVva. — Kleffuenn 1590. 1626. Klefuen
1664. Kleven 1723.
Af k 1 e i f f., bråt Bergside, opad hvilken der gaar en Vei (Indl. S. 00).
Gaarden ligger nede i Dalen, men lige under den Kiev, hvorover den gamle
Hovedvei gik.
52,6. Storsveet. Udt. storsvée.
53. Afdal. Udt. hafftølan, Dat. -låm. — Aodall NRJ. II 196
(trykt Andall). Afftall OE. 101. Afftal 1559. Affdall 1590. 1610.
1626. Audal 1664. Augdahl 1723.
* Afdal r, den afsidesliggende Dal. H er kommet ind efter den under
Navnet «Halvemaal» bekjendte Eiendommelighed i Udtalen, at det føies til
foran Vokaler i Begyndelsen af Ord, hvor det egentlig ikke hører hjemme
(Indl. S. 23 f.). Samme Navn er Afdalen Skogn GN. 150, vel ogsaa Havdøl i
Melhus. Om Havdal i Laanke se S. 43.
53, 3. Dalen. Udt. dalen, kaldes ogsaa hafftølsdalen.
54. Tildren. Udt. ti Ura, Dat. -ren. — af Tieldrom AB. 30 s.
Kelrvm NRJ. II 196. Tylderim DN. XI 780, c. 1550. Tyldrenn
1559. Thildre 1610. Thilder 1664. Tiller 1723.
Opr. et Elvenavn, hvortil der tindes Spor paa flere Steder, se Skatval
GN. 46. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. Jfr. GN. 69, hvorhen Hovedbruget
er kommet.
54. 1. Tildersveet. Udt. tiUßrsvée.
55. Told. Udt. våll — Vold NRJ. II 196. OE. 156. Woldt
1559. Woll 1610. Wold 1626. 1664. 1723.
* V o 11 r m., Vold, græsbevoxet Slette (Indl. S. 87).
56. Maurveg. Udt. mø"rrvcegan, Dat. -gåm. — Moruegenn
1559. Moruogenn 1590. Moruig 1610. Morueg 1626. Moruig 1664.
Mowig (!) 1723.
Et ellers ikke kjendt Gaardnavn; maa vel henføres til Folkespr. Maurveg
in., Vei, som fører til en Myretue. Udtalen af Maur som Mør forekommer
efter Aasen og Ross i Smaalenene. Lydlig kunde Iste Led ogsaa være m ý r r f.,
Myr; men det synes efter Stedsforholdene mindre rimeligt at forklare det
deraf.
57. Tiken. Udt. vi’/ça.
58. Hellem. Udt. hSllemmen (ikke -II-). — af Helleime AB.
30. Helleem AB. 30 s. Hellenn 1559. Hellom 1590. Hiellam 1610.
Hiellumb 1626. Helium 1723.
En Sms. med heim r. O. R. antager det for utvivlsomt, at Navnet har
Hensyn til en paa Gaarden værende Bjerghule, Iste Led altsaa af he 11 i r m.
(Indl. S. 65). Navnet har ikke overalt samme Oprindelse; saaledes kommer
Hellem i Nes Fosen af hella f., og Hellem i Inderøen ved uren Udt. af
Hallem.
59. Hoplen. Udt. hoppla, Dat. -len. — af Hupplo AB. 30
[var da delt i 2 Gaarde], Hople NBJ. II 196. Hoplen 1559. Hoplenn
1590. Hoplen 1610. 1626. 1664. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
