Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AASEN
81
H up pl a, opr. Navn paa Elven, ved hvis Udløb i Fjorden Gaarden
ligger, jfr. GN. 35. Dette Elvenavn Andes neppe andensteds. S. Bugge sætter
det i Forbindelse med Verbet hoppe, tydsk: hiipfen. Elven gaar baade
ovenfor og nedenfor Hammervandet i en Række Fossefald.
(50. Faaren. Udt. fara, Dat. fåren. — Forrenn 1559. Forrn,
Furenn, Forenn 1590. Forren 1610. Forene, Forenn 1626. Faaren
1664. 1723.
Navnet Andes i noget forskjellige Nutidsformer, For, Faar, Forren,
Faaren, paa flere Steder. Nordentjelds har man det foruden her i Forren i
Hevne, i Faaren i Værdalen, i Faar paa Inderøen og i For i Stod. Det maa
udledes af for f., Rende, Fordybning. I Gaardnavne er det imidlertid ofte
vanskeligt at adskille fra f q r f.; deraf kommer saaledes For i S. Fron, hvoraf
man har Gen. F ar a r fra 1395 og maaske ogsaa Faaren i Værdalen (Fara r
skipreidha AB. 17). Jfr. Bd. IV, 1 S. 121 f., Indl. S. 50. Begge har
oftest været opr. Elvenavne, som er gaaet over til Gaardnavne. Her er der
dog intet Vandløb. Navnet kunde mulig her sigte til den låve Dalsænkning
mellem Hammervandet og Leangfjorden, ved hvis ene Ende Gaarden ligger.
61. Leangan. Udt. leanqan, Dat. -gåm. — af Leidhangrom
AB. 29. Ladangher NRJ. II 196. Ledang OE. 101. Leedang DN.
XI 779, c. 1550. Leding, Ledanger 1559. Ledenngh, Leding 1590.
Leding 1610. Ledang 1626. Leanger 1664. Leangen 1723."
Leiðangrar. Denne Form er dog vel ligesaa lidt her som ellers,
hvor dette Navn forekommer, den ældste, men maa ved en Lydovergang
være opstaaet af opr. Leirangrar, idet r ved Dissimilation af Hensyn til
det følgende r er gaaet over til Ö. Dette er bevisligt Forholdet med det
LeiS angr, som ligger til Grund for Navnet Lensviken i Rissen og for
nogle Gaardnavne der (Bd. XIV S. 114. Thj. VSS. 1891 S. 244. N. Fjordn. S.
69). Sidste Led er angr m, Fjord, Vik (Indl. S. 42), og Navnet betyder
altsaa: Lerfjorden, ganske passende til Stedsforholdene. I Entalsformen
Leangen Andes Navnet ogsaa i Asker og i Strinden, og Ledingen i Nordland
og Ledang i Fosnes er sandsynlig ogsaa samme Navn.
61. 2. Oldret. Udt. ø’ldre, Dat. øldri.
Se Frosten GN. 106, 2.
62. Sundalen. Udt. sij*niidalen. — Sunddal 1559. Sundall
1610. 1664. Sundahl 1723.
At forklare Iste Led af s u ö r, Syd, hvilket efter Formen er
tilstedeligt, synes her ikke at kunne give nogen rimelig Mening. Det kunde maaske
tænkes, at det er sund n., idet den smale Fjord, hvori Dalen munder ud,
kunde være opfattet som et Sund. Eller det kan være et Navn Súrn paa
den gjennem Dalen gaaende større Bæk, samme Navn som paa Surendalens
Hovedelv (udt. Sunna), og hvortil der ellers Andes flere Spor (jfr. Bd. IV, 1
S. 205). Den sidste Formodning kunde støttes ved, at et Vand i Ekne, som
har Afløb mod Nord til Hovedfjorden, efter Kartet heder Sonningen. Da det
er saa almindeligt, at Elve, som udspringer i samme Strøg og gaar til
modsatte Kanter, bærer samme Navn, kur de det tænkes, at begge har hedet
S ú r n, hvoraf kunde være afledet et Sønavn *Sýrningr.
63. Hanebogen. Udt. hanåböjen. — Hanneboeg 1664.
Hane-boe 1723.
Af h a n i m., Hane, og b ó g r m., Bog. Betydningen maa være den
samme som i Haneknæ i Lunner; Navnet maa sigte til en Bøining af
Fjeldet. Gaarden ligger høit oppe i en Fjeldli.
64. Lo. Udt. lo. — Los kirkja AB. 33. a Loe DN. III 125,
Rygh. Gaardnavne XV.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
