Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. SKOGN
87
Gaardenes Navne: 1. Staup. Udt. staup. — Stop NRJ. II
199. Stawp Cap. Stob 1559. 1610. Stub 1664. Stoub 1723.
Staup n. findes i Stedsnavne brugt om Fosser og om bratte
Styrtninger, Betydninger, som naturlig udgaar fra stúpa, at falde, jfr. Folkespr.
Stup n. (Bd. III S. 316). Her maatte da Navnet sigte til den noget bratte
Bakke ned fra Gaarden til Levangersundet. Undertiden kan dette Navn
maaske snarere være at henføre til Folkespr. Staup n., Hul i en Vei, jfr.
Staupa f., et dybt Spor. Paa Shetland hentyder det som Stedsnavn til en af
Kvæg optrampet Vei (Aarb. f. nord. Oldk. 1901 S. 152). Det synes saaledes
ogsaa at kunne sigte til en dyb Hulvei.
2. Bamberg. Udt. bammbér. —■ Bornebergh NRJ. II 199.
Bandberg 1559. Banbergh 1590. Bannberg 1610. Bonngberig,
Bon-berigh 1626. Bangberg 1664. Bang-Berrig 1723.
Iste Led synes at indeholde Stammen band (Baand), og det er da vel
samme Navn som Bandeberg i Jelse. Man har ogsaa band brugt i
Fjeld-navne, som Stordalsbandet i Eikisdalen og Bandaasen i Hjelmeland. Det
kunde vel betyde et langagtigt, smalt Berg (af band n., Baand), hvilket
her synes nogenlunde at passe til Stedsforholdene. I Udt. er m indkommet
ved Assimilation paa Grund af det følgende b.
3. 4. Gjemle. Udt. jcemmte. — i Geflini DN. V 96, 1336.
or Gemlene DN. III 165, 1336. i Gæmlene DN. II 226, 1345.
Gymlen NRJ. II 199. Gemblen OE. 153. Gemlen DN. XI 657, 1532.
Giemle DN. XI 777, c. 1550. Gymlen 1559. Gimle 1590. Giemle
1610. Gimble 1626. 1664. 1723.’
Geflin?, en Sms. med vin. O. R. formoder, at lste Led er gafl in.,
Gavl, ogsaa brugt om Fjelde og Nes; en bråt Bergvæg (Ross); men han
antager det ogsaa for muligt, at Geflin i en enkelt Kilde kan være en
orthografisk Feil for Gemlin, som findes paa de andre Steder, hvor det
nævnes i MA. I første Tilfælde vilde det vel være samme Navn som Gjevle
i N. Land, medens Gemlin vistnok vilde være et enestaaende Navn, hvis
ikke Gjølme i Orkedalen er det samme med Omsætning af ml (Bd. XIV
S. 146). Gemlin er maaske kun en lydlig Forandring af Geflin (jfr.
Folkespr. Gjølming, Aasen).
3.3. Østvik. Udt. øssviJc.
3.4. Nordberg. Udt. nolbäirj.
5. Bergvin. Udt. b&rvhian. — af Berguiniom (to Gaarde)
AB. 21. Bervinie NRJ. II 199. Beruini OE. 128. Beruen DN. XI
777, c. 1550. Beruin 1559. 1590. 1610. Beruind, Beruinn 1626.
Bernin 1664. Berwind 1723.
Bergvinjar, af berg n. og vin ja r, Flt. af v i n f., Gaarden paa
eller under et Berg. Den ligger nær en isoleret Bergknaus.
6. 7. Kjønstad. Udt. tø mista. — Kiønestad NRJ. II 199.
Konsta DN. XI 777, e. 1550. Kiønstad 1559. Kiønnsta 1590.
Kiøn-stad 1664. 1723.
Er vel samme Navn som Kjoustad i Nannestad; isaafald kan man ikke
forklare det af Kvindenavnet Þjóðunn, hvilket ellers kunde ligge nær, da
den sidste Gaards Navn i MA. findes skrevet i Kønøstodom og i
Køna-stadhum. Jfr. ogsaa Kjenstad Snaasen GN. 63. Oprindelsen er ubekjendt
(Bd. II S. 395, jfr. Personn. i Stedsn. S. 249 f.).
6,4. Nordenget. Udt. nö’tcenne.
6,6. Nordvik. Udt. nolvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
