Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NORDRE TRONDHJEMS AMT
21. Reiuistein. Udt. rcé’nnstein.
22. Støre. Udt. støre. — Stole NRJ. II 200. Sturrenn DN.
X 794, c. 1550. Sloffrenn, Størenn 1559. Støffrenn 1590. 1626.
Større 1664. Støre 1723.
Sandsynlig en Sms. med vin. 1ste Led er neppe den i Navne saa
almindelige Stamme stufr (opr. * S ty f r in), da isaafald f vist vilde være
bevaret som V i Udt. ligesom i Støveren i Norderbov og i Sigdal, af opr.
*Styfrin, og i mange andre Navne af samme Stamme. Jeg formoder, at
den opr. Form er *S tau r in, samme Navn som Støren i Guldalen, hvis
gamle Form vides at være S t a u r i n, og som ogsaa nu udtales med ø
(Størresbygda, se Bd. XIV S. 239). Iste Led er da sta u r r m., som i
Stedsnavne betegner noget ret og skarpt fremstikkende og navnlig bruges om
Fjeldtoppe (Indl. S. 79). Her kunde det sigte til den isolerede, temmelig høie
Fjeklknaus, hvorpaa Gaarden ligger.
22.4. Vollan. Udt. vaüan.
Se Skatval GN. 30.
22.5. Støresanden. Udt. størestnm’.
Sanden betegner ligesom i GN. 33 og 34, 6 en sandig Strand ved Søen.
23. 24. Eggen. Udt. céjja. — af Eggio (nedre) AB. 21. til
Eggia AB. 21. Eghe NRJ. II 200. Egge OE. 128. Egge, Eggen
1559. Egenn, Eggenn 1590 (3 Gaarde). Eggen 1610. Eggenn 1626.
Eggen 1664. 1723.
Egg f., Egg, Jordryg eller Fjeldkam. Gaardene ligger efter en meget
fremtrædende Høideryg. Gaarden sees allerede at være delt ved 1430; deraf
maa Flertalsformen i det andet Citat af AB. forklares.
25. Grilstad. Udt. jVllsta. — Gelistad OE. 153. Gildestadt
1559. Gildstadt 1590. Gilstad 1610. Gieldstad, Gillsta 1626.
Gil-stad 1664. 1723.
Denne Navneform forekommer ikke andensteds. Af forskjellige
tænkelige Forklaringer synes den rimeligste mig at være at antage, at det er opr.
*Geislustaðir, sms. med Elvenavnet G e i s 1 a, ligesom Geislusetr,
nu Gilset i Holtaalen, med samme Udt. af 1ste Stavelse som her. G e i s 1 a
betyder sandsynlig «den retløbende» af g ei s li m., Stav; dette synes at
passe paa det øvre Løb af den Bæk, som gaar forbi Gaarden.
26. Rennan. Udt. r timian (kaldes ogsaa senlirtfnnan til
Forskjel fra GN. 94). — af Reidiniöm AB. 21. Rynum NRJ. II 200.
paa Renniom DN. XI 656, 1532. Renium OE.’l28. Rennie DN.
XI 777, c. 1550. Rinien 1559. Renie, Rennij 1590 (3 Gaarde).
Rennj 1626. Rinden, Rinde 1664. Ofver Rendum 1723.
Reiöinjar, sms. med vinjar, Flt. af vin f. Det samme Navn
har man vel i Reien i V. Slidre (i Bæidinni 1368) og i de i RB. nævnte
iReidini og i Kuæidinui, som synes at have ligget i Ramnes og i
Botne. 1ste Led kan jeg ikke med nogen Sikkerhed forklare. Man har
maaske samme Stamme i Reberg (R e i ð b e r g) i Meldalen og Rennebu og
i R e i d æ v á 11, gammelt Navn paa 0. Gausdals Præstegaard (Bd. IV, 1 S.
194. XIV S. 150). Der synes at være Grund til at antage et Elvenavn
* R e i ð, hvortil man ogsaa kunde finde Spor i det paa et Par Steder
forekommende Navn Redalen. Med Støtte i den ovf. anførte Fonn Ruæidinni
antager S. Bugge, at Rei 8- er opstaaet af * V r e i ö-, og at det hører til
Adj. r e i ð r, v r e i ð r, vel i den opr. Betydning «vreden, kruset» eller Ign.,
der kunde passe ved et Elvenavn. Jfr. GN. 94 ndf. Samme Navn er maaske
Rennan, Beitstaden GN. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
