Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. SKOGN
89
Krakastaðir eller Krákustaðir? Det første kunde være
sms. med Mandsnavnet Kr ak i; deraf kunde den nuv. Form være opstaaet,
hvis Kraka-, endnu iuden Mellemlydeu var bortfalden, ved Ligedannelse
var blevet til Kraakaa-. Dette er dog mindre rimeligt. Det er derfor
sandsynligt, at den anden Form er den rigtige, især da AB. ofte liar a som
Mellemlyd istedetfor u. I dette Tilfælde er Iste Led snarest Fuglenavnet
kråka i dets hyppige Brug som Mandstilnavn. Om Elvenavn kan her ei
være Tale. Jfr. om Kraakstad paa Follo Bd. II S. 29.
16,2. Sørlien. Udt. sø’lia.
17. Eide. Udt. eide. — Eydtz Præstegaard 1664. Eyd 1723.
E i ð n., Eid (Indl. S. 48), rimeligvis lier i Dativformen E i 8 i; ligger
paa det Eid, som skiller Eidsbotn fra Hovedfjorden. Den opgivne Udt. er
øiensynlig uægte ; den skulde efter Bygdedialekten være Ei’. Det forklares
deraf, at Gaarden i lang Tid indtil 1684 var Præstegaard (Kraft VI S. 44); i
denne Tid er Gaardens Navn som almindeligt med Præstegaarde gaaet ud af
dagligt Brug, og senere er det blevet optaget efter Skriftformen.
17.4. Nyenget. Udt. nyæn,nß.
17.5. Præstsveet. Udt. prtässvée.
18. Nossan. Udt. nø’ssan, Dat. -såm. — a Nosseim DN. XIV
111, 1480. V 677, 1488. af Nosseime AB. 21. Nossym NRJ. II
199. Nossßen OE. 129. Noßim 1559 (2 Gaarde). Nosenn, Nosum
1590. Noßum 1610. Noßumb 1626. Noßom 1664. Nossum 1723.
Nosseim r, en Sms. med heim r. Efter de ældre Former kan 1ste
Led ikke hænge sammen med Gaardnavnet Nos eller Nøs, af nos f., en
fremstikkende Berghøide. Derimod kan det maaske indeholde et Elvenavn
af en Stamme noss, hvortil der ogsaa andensteds findes Spor. Nossan
heder en Elv i Yestergötland og et Nossevatn findes i Høidalsmo. Der gaar
en Bæk nær Gaarden. Den samme Overgang som her af et Navn paa li e i m r
til et bestemt Flertalsord har man ogsaa i Vestran GN. 163.
19. Alstadhaug. Udt. ælsau. — af Oluishauge Fornm. s. I
36 o. fl. St. de Aluishaug DN. III 18, 1280. a Aluishaugi DN. III
38, 1293. de Oluirshaug DN. V 31, 1296. a Oluishaugi DN. II 60,
1303. Auluirshaugher DN. II 266, 1354. a Aulwitzhaughe DN. III
477, 1422. i Aluishaug AB. 114. [af Olwitzhaug G. 124], Allsogh
DN. VIII 481, 1513. Alstehoff NRJ. II 200. Alstehug Kirke OE.
129. Alstehoug OE. 153. Alsthug 1559. Alstahoug 1590. Alsthoug
1610. Alstahoug, Allstadhug 1626. Alstadhoug 1664. Alstahoug
1723 (var da bleven Præstegaard ved Mageskifte med Eide).
Qlvisliaugr, sms. med Mandsnavnet Q1 v i r. Den besynderlige
Forvanskning af Navnet, som er kommet ind i Skriftformerne fra det 16de
Aarh. af, maa vel forklares saaledes, at man urigtigt har antaget Navnet for
at have samme Oprindelse som Navnet paa et andet bekjendt Kirkested i
Stiftet, nemlig Alstahaug i Helgeland, opr. Alastarhaugr efter Øen
Al ost (Aisten), hvorpaa Gaarden ligger. Senere er begge Navne blevne
yderligere forvanskede til Alstadhaug, som om de indeholdt Stammen
staö-(Thj. VSS. 1891 S. 156. Personn. i Stedsn. S. 186). Sidste Led, han gr,
kan mulig sigte til en usædvanlig stor Gravhaug, som tilligemed flere mindre
ligger nær Gaarden og Kirken.
20. Bjerken. Udt. bjfrrka, Dat. -leen.
Skulde efter Formeu antages at være Elvenavn; men der Andes neppe
nogen Bæk i Nærheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
