Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Vel en Sms. med v i n (saaledes ogsaa opfattet af O. R.). Iste Led kau
ikke være sund n., Sund, da Gaarden ligger langtfra Fjord og Vand; det
kan derimod være s u ð r, Syd, og Navnets opr. Form *Sunnin (jfr.
Land-skabsnavnet S u n n m ce r i), d. e. Sørgaardeu, hvilket Gaarden passende
kunde kaldes i Modsætning til de antagelig jevngamle Gaarde, Lein, Hynne
og By. Man kan sammenligne Navne som Østeren, opr. A u s t r i n, i
Bærum og Asker (Bd. II 133. 160) og Vesteren (Vestrin) i Jevnaker og
Norderhov.
56. 57. Aas. Kaldes äsgålan. — Aaß 1664. 1723 (er kun
Fjeldhavn og Slaatt).
58. Tangen. Udt. tangen. — Tangen 1664. 1723.
Af t a n g i m., Odde. Ligger paa Spidsen af Halvøen mellem
Stormo-vandet og Hoklingen.
59. Gryte nordre. Udt. gryte. — af Grytene AB. 22 (øde).
Grytthenn 1559. Gryttenn 1590. Í610. Grytte 1626. Grøte 1664.
Grytte 1723.
G rýt in, af grjot n., Sten, stenet Jordbund (Indl. S. 52), og vin.
Samme Navn er Bygdenavnet Grytten i Romsdalen og Gaardnavnet Grøtta
sammesteds samt Gryti i Olden. Søndre Gryte hører til Markabygden Sogn.
60. Ryggen. Udt. ry’jjen, Dat. rý’jja,— Byggen 1610. Røgen
1664. Ryggen 1723.
Se Frosten GN. 87.
61. Sunnlo. Udt. synßüöa, Dat. -lo’n. — af Sumarlo AB.
22. Syndlo 1610. Sundloe’ 1664. 1723.
I Sumarló synes Mellemstavelsen a r først at være udtrængt,
hvorpaa m er gaaet over til n. Paa denne Lydforandring kan der ogsaa ellers
paavises Exempler. Sumarló kunde maaske betyde: en Eng, som bruges
om Sommeren (til Græsgang; jfr. sumarhagi, se Fritzner). Om sidste
Led, 1 Ó, se Aasen GN. 64.
62. Hojein. Uclt. hó\jóm. — Hoinn 1610. Hoymb, Hoyem
1664. Hojum 1723.
*Hóeimr, se GN. 39. Udtaleformen er her ligesom i Frosten GN. 51
fremkommen ved Tiljevning af Vokalerne; det samme er paa en lidt anden
Maade foregaaet i Levanger GN. 31, hvor Udtalen er Haajaam.
63. Rosingaunet. Uclt. rosingaune.
Dannet af et Familjenavn.
64. Kjesbu. Udt. Içce’ssbü. — af Kisabue AB. 21. i Kæsabo AB.
21 s. [af Kæsabu G. 125], Kessebo NRJ. II 201. Kiesebo OE. 127.
Kieszebo OE. 153. Kiessebud DN. XI 777, c. 1550. Kisbe 1559.
Kiesboe 1590. 1610. Kießboe 1626. Kisboe 1664. Kiesboe 1723.
K i s a b Ú. Iste Led sætter Fritzner i Forbindelse med k i s i m., Kat.
Denne Forklaring er vel rimeligere end, som i Thj. VSS. 1882 S. 6, at
henføre det til k i s i m., gruset Jordsmon, som forekommer som Gaard- og
Bygdenavn paa Østlandet (jfr. Bd. II S. 334. III S. 63). Kisi maa da antages at
have været brugt som Mandstilnavn ligesom de enstydige kottr og k a u s i,
og som saadant være anvendt til Dannelse af Gaardnavn. Beslægtet
Betydning har lste Led i Kjeserud i Eidsberg, opr. K ø y s u r u ö, af k ø y s a,
Hunkat, og det forsvundne K a u s a r u ð i Trøgstad, af k a u s i m., Kat, brugt
som Tilnavn (Bd. I S. 31). Sidste Led er bú n., beboet Jordbrug. Navnet
tindes ogsaa i Værdalen, i Inderøen og i Ogndalen, der nn udt. med lukt e.
Det kan dog maaske vække Betænkelighed mod den her givne Forklaring, at
den samme Sammensætning forekommer paa saa mange Steder i Indherred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
