Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
NORDRE TRONDHJEMS AMT
74. Skjele. Udt. sjete. — Skielle 1610. 1664. Schielle
1723.
Betydningen usikker. Man kunde tænke paa, at det er en Afledning
af skil n, Markeskjel; men dette synes ikke at give nogen ret
tilfredsstillende Betydning.
74,2. Skjelesmoeii. Udt. sjelesmö’n.
75. Storesaunet. Paastodes tildels kaldet setesaune.
Se GN. 22 og 77.
76. Sæte. Udt. sete. — af Sætre AB. 22. Setther 1559.
Søttenn 1590. Sete 1610. Sette 1626. Sæde 1664. 1723.
Setr n., Bosted, Opholdssted, som nu i Søndre Indherred ofte har
faaet Formen Sete. Jfr. GN. 48, 2.
77. Sætesaunet. Udt. setesaune.
78. Karbu. Udt. Jcarbúa. — Kareboe 1664. Karboe 1723.
Iste Led er maaske at henføre til det af Ross fra det Trondhjemske
opførte Kare m., lav Busk, som godt kunde være anvendt som Persontilnavn.
79. Nes. Udt. næss. — Ness NRJ. II 202. Nees OE. 129.
153. -Neis DN. XI 778, e. 1550. Nesz DN. XII 813, 1557. Nes
1559. Ness 1590. Nes 1610. 1626. Næß 1664. Næss 1723.
Ligger paa et i Nesvandet udspringende Nes.
80. Kolsaii. Udt. Tcølsan, Dat. -såm. — Kollesym NRJ. II
202. Kolsem OE. 153. Kolszem DN. XI 777, c. 1550". liolsenn
1559. Kolsenn, Kolsem 1590. Kolsum 1610. Kolsumb 1626. Kolßom
1664. Koldsem 1723.
Efter de ældste Skriftformer maa det være en Sms. med li ei mr; vi
har isaafald i Nutidsformen den samme Overgang som i Nossan og Vestran,
jfr. GN. 18. Forøvrigt kan jeg ikke give nogen tilfredsstillende Forklaring
af Navnets Betydning. Efter Formen kunde Iste Led være Gen. af
Mandsnavnet K o 1 r. Mod en saadan Forklaring kan indvendes, at li e i m r ellers
ikke syues at sammensættes med Personnavne. Men der synes at kunne
paavises Undtagelser fra denne Regel i forholdsvis nyere Navne, se Bd. I S. 73.
81. Valaunet. Udt. valaune.
82. Ronglan. Udt. ranglan, Dat. -låm. — [af Rongwalom
G. 124]. Rognolle NRJ. II 202. Rangaol, Ronguallom OE. 153.
Ranguoll DN. XI 657, 1532. Rangualldt DN. XI 779, c. 1550.
Runglenn 1559. Ranguolclt 1590. Rangull 1610. Rangulld,
Rang-uolld 1626. Rangul 1664. Ranguld 1723.
O. R. antager nærmest, at sidste Led er vå 11 m., Jord, som er ryddet
ved Brænding (Indl. S. 84, jfr. Skatval GN. 41), medens det ogsaa kunde
tænkes at være li ó 11 m., rundagtig Høide. Beliggenheden og Formen i G.
støtter den første Forklaring. Iste Led kunde mulig være Trænavnet raun,
i nyere Form nu i Indherred udt. Rongn (se Thj. VSS. 1891 S. 235).
83. Tuv. Udt. tuv. — i Thuf (øvre og nedre) AB. 23. Tuff
OE. 153. Tuff 1559. Tuo, Touff 1590. Tuff 1610. Thuff, Thuffue
1626. Thuf 1664. Tuff 1723.
Þúfr ni,, som ikke findes brugt i Oldn. som Fællesord, men bruges i
flere Bygdemaal med Betydning: Top, Knude, noget spids Forhøining paa
en Flade, beslægtet med Jd’fa f., Tue (Indl. S. 83. Thj. VSS. 1891 S. 231).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
