Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. SKOGN
97
Findes som Gaardnavn paa forskjellige Kanter af Landet, i det trondhjemske
foruden her ogsaa i Sparhuen og Beitstaden. Der er en Knaus nær
Gaarden, som kan have givet Anledning til Navnet.
84. Holte. Udt. halte. — Holte NRJ. II 202. Holtte OE.
127. Holthe 1559. Holtte 1590 (2 Gaarde). Holthe 1610. Holte
1626. 1664. 1723.
Meget hyppigt Gaardnavn ligesom det endnu oftere forekommende Holt.
Maa vel her snarest henføres til Hankjønsordet Holt, Høi, Bakke, stenig og
ujevn Forhøjning (Indl. S. 57). Formen Holte maa opfattes som Dat. Ent.
og ikke som Flt., da dette nu her vilde være blevet til Holtan.
84,1. Tuvsauiiet. Udt. tiivsaune. — Tufs ofne 1723.
85 — 87. Veie. Udt. vei’e. — af Veighine AB. 23. Weyen
AB. 23 s. Ven (!) NRJ. II 202. Veien Kirke OE. 129. Veghen
Cap. Weye 1559. Wenn, Wie 1590. Veige 1610. 1626. Weye
1664. 1723.
V e i g i n, en Sms. med v i n. Samme Navn er Veien i Norderhov og
vel ogsaa Veie i Sparbuen, og lste Led har man ogsaa i Veiem i Grong.
Dette maa være v ei g f., som i det oldnorske Literatursprog findes brugt
i Betydningen: sterk Drik, men opr. vel har betegnet Vædske, Fugtighed,
jl’r. Folkespr. Veigja f., Saft, Vædske (Aasen). Navnet sigter vel til fugtigt
Jordsmon, undertiden maaske ogsaa til en Kilde eller en Bæk.
86, 2. Skei. Udt. s jei. — af Skeide AB. 23.
Se Skatval GN. 7.
88. Hojenisaunet. Kaldes aune. — Hojem eller Oune 1723.
89. Skjerve. Udt. sjtärve — Skerwen NRJ. II 201. Skreffue (!)
1559 (2 Gaarde). Skierffuenn 1590. Skierffue 1610. Schierffue 1626.
Schierfue 1664.’ Schierve 1723.
* S ker fin, en Sms. med vin. lste Led maa være det i Folkespr.
nu brugte Skarv n., nøgen Fjeldgrund, som utvivlsomt maa være et gammelt
Ord, da mange gamle Stedsnavne er dannede deraf (deriblandt Elvenavnet
Skjerva og Fjeldnavne som Storskarven o. fl.). Navnet betyder altsaa: en
Gaard paa (nøgen) Fjeldgrund, hvilket passer til Beliggenheden her. Samme
Navn er Skjerven i Aker og Nes Hdm. og Skjerve paa Ytterøen, sandsynlig
ogsaa Skjerve i Stod. Derimod er Skjerve i Løiten, Romedal og Rennebu
kommet af opr. Skerfar, Flt. af et *skerfr f., af samme Stamme og
lignende Betydning (jfr. Bd. Il S. 103. III S. 59).
90. 91. Svengaard. Udt. svænngal. — Swennegordh NRJ.
II 201. Suenegordz Kirke OE. 129. Svenegord DN. XII 739, 1539.
Suennegaai’d 1559. Suendgaard 1664. Svendsgaard 1723.
*Sveinagarðr, sms. af Mandsnavnet Svein i, en Sideform af
Svein il (Personn. i Stedsn. S. 242) og g a r ð r, der i Sammensætninger i
Regelen betegner en Part af en Gaard. Denne Gaard og den følgende er
enten Parter af en ældre Gaard, hvis Navn er bleven fortrængt, eller udskilte
Parter af Skjerve (jfr. Tlij. VSS. 1891. S. 215).
92. 93. Nesgaard. Udt. ncéssgal. — Nestegar NRJ. II 201.
Nestegordt 1559. 1590 (2 Gaarde). \\Testgaard 1610. 1626. 1664.
1723.’
’Neztigarðr, den nederste Gaard. Navnet har altsaa ikke, som man
skulde tro efter Nåtidsformen, nogetsomhelst med Ordet Nes at gjøre. Den
ligger lavere end Svengaard og Skjerve.
Bygh. Gaardnavne XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
