Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
NORDRE TRONDHJEMS AMT
94. 95. Rennan. Udt. ræni%an. — i Reiniom AB. 24. Reniar,
i Reniom AB. 123 s. Rymme NRJ. II 202. Reniom OE. 127.
Rennie DN. XI 777, c. 1550. Rinie 1559. Rennum, Reinum 1590.
Renie, Renium 1610. Rennj 1626. Rendum 1664. 1723.
Navnet udtales ligesom GN. 26, og de fleste af de ældre Skriftformer er
ogsaa ens. Der kan derfor være al Grund til at tro, at det er det samme
Navn som dette, idet Reiniom i Aß. enten kunde være feilskreven for
Reidiniom eller være Udtryk for en allerede da begyndende Afslidning,
som var gjengivet paa det eue Sted, men ikke paa det andet. I senere Tid
(mindst fra 1723 af) er det blevet betragtet som samme Navn, idet GN. 26 er
opført som «øvre R.», og dette som "ytre R.» De ligger temmelig langt fra
hinanden, men begge nær samme Elv (Hoveselven), der som anført under
GN. 26 kunde formodes at have havt Navnet * R e i ö.
94,3. Leiren. Udt. leiWa.
Se Laanke GN. 180. Her kan det opr. have været Navn paa en Bæk
nær Gaarden; jfr. GN. 68.
96. Hotren. Udt. hattra, Dat. -tren. — widh Hottro AB.
123 s. Hottræ Præbende AB. 23 s. Hottra proventa DN. III 455,
1416. a Hottren DN. V 677, 1488. Hottre NRJ. II 202. Hotren
Cap. Hottrenn 1559 (3 Gaarde). Hottrum 1610. Hoteren 1664.
Hotte ren 1723.
* Hotra. Enestaaende Navn. Baade de ældste Skriftformer og
Udtaleformen viser, at det er et svagt Hunkjønsord. Det har alt Udseende af at
være et Elvenavn; men som saadant kan det dog neppe paavises andensteds.
97. Tal an. Udt. vælan. — Vallym NRJ. II 202. Wallem
1559 (2 Gaarde). Wallum 1590. Valen 1610. Wollum 1626. 1664.
Wallum 1723.
* Vaölar?, Flt. af vaðill m., grundt Sted, som kun ved Flodtid
staar under Vand (jfr. GN. 34, 6). Hvis denne Forklaring er rigtig, maa
Navnet sigte til den gruude Bugt af Fjorden nedenfor Gaarden, medens den
selv nu ligger høit paa en Bakke. Der bør vist ikke lægges Vægt paa, at
Formerne fra 1520 og 1559 tyder paa en Sms. med heim r.
97,2. Laberget. Udt. lubérje.
Dette Navn, som forekommer oftere (bl. a. ogsaa om en Plads under
Moksnes paa Frosten), maa ligesom Lahelle og Lastein henføres til Verbet
1 a ö a (h 1 a ö a), at indlade (Varer i et Fartøi), og betegne en Ladeplads
(Indl. S. 63).
98. Blilien. Udt. bülia. – af Bulijdom AB. 23. Bullij 1590.
Bulj 1610. Bullj .1664. Bulien 1723.
Búlíðir, ofte forekommende Navn, som vel maa forklares af b ú n.,
Kreaturer, Buskab, og betegne, at Stedet var brugt som Havnegang eller
Sæter (Indl. S. 46).
MARKABYGrDEN SOGN.
Gaardenes Navne: 100. Langaas. Udt. langåsan. — af
Langasom AB. 22. Lanngaas 1559. 1590. Langaas’ 1610. 1626.
Langaaj3 1664. Langaas 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
