Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NORDRE TRONDHJEMS AMT
136. 137. Grustad. Udt. gussta. — Gedestad NRJ. II 203.
Gudestadt OE. 127. Gudestad DN. XI 656, 1532. Gustadt DN.
XI 777, e. 1550. Gudestad, Guttestad 1559 (3 Gaarde). Gudstadt
1590. Gustad 1610. Gusta 1626. Gustad 1664. Gudstad 1723.
Antages Personn. i Stedsn. S. 83 at være sms. med Gaut r eller et
andet med Gaut- begyndende Personnavn. Efter de bevarede Skriftformer
er det ogsaa muligt, at det er sms. med Mandsnavnet G u ð r e k r, som man
har i Gaustad paa Byneset (allerede 1493 skrevet G u d h e s t a d h e).
138. 139. Kjolen. Udt. kjø’len. — Kiøel NRJ. II 203. Koll
DN. XI 656, 1532. Køllen DN. XI 777, c. 1550. Kiolinge, Kiol
1559 (2 Gaarde). Kiøllenn 1590. 1610. 1626. Kiøln 1664. Kiølen
1723.
* Kjolr m., se Indl. S. 60. Gaarden ligger paa en Fjeldryg, over
hvilken "Veien mellem Ekne og Ytre Skogn gaar.
140. Jøraas. Udt. jø’ras. — Gyrass NRJ. II 202. Giøraas
1590. Gyraas 1610. Giøraas 1626. Jøraaß 1664. Jøraass 1723.
Iste Led er vel snarest gýgr f., Troldkvinde; jfr. Bd. III S. 33 om
Jøraasen i Ringsaker. Navnet betegner da vel egentlig det høie Fjeld
nordenfor Gaarden. Personn. i Stedsn. S. 108 antages det under Tvivl for muligt,
at lste Led er Kvindenavnet Gy ri ð r.
141. Dalingan. Udt. dæliiman. — af Dalleingiom AB. 23.
i Dalenghe AB. 30. Daleengh NRJ. II 202. Dalinge DN. XI 657,
1532. Dalling DN. XI 777, c. 1550. Dalinge 1559. Delling 1610.
Dalling 1664. Dahlingen 1723.
Daleng ja r, sms. af dalr m., Dal, og e n g j a r, Flt. af e n g f., Eng.
142. Moan. Udt. mo’an. — af Moom AB. 23. Mo 1610. Moe
1664. Moen 1723.
M ó a r, Flt. af mór m , Mo (Indl. S. 67).
143. Skjelbrei. Udt. sjzljbreia. — af Skielbreidhe AB. 24.
[af Skelbreidha G. 125], Skelíebred, Skelbreiide OE. 127. Skelbrett
1559. Skelbre, Skielbre 1590. Skilbred 1610. Schielbred 1626.
Schielbret 1664 (2 Gaarde). Schielbrigt 1723.
Se Leksviken GN. 83. Her kan Navnet ikke have hørt til det
nærliggende Byvand, som ved sin lange og smale Form ikke passer til det, men
maa snarere sigte til en flad Aas. Medens Navnet nu vist altid er
Hunkjøns-ord, tyder Formen i AB. paa et Hankjønsord ligesom i Skialdbræidhe
RB. 40 i Gjerpen.
144; Skaaraas. Udt. ska r åsen. — Sehaaraaß 1664.
Schaar-aaen(!) 1723.
Af skor f., Folkespr. Skor (Indl. S. 75). Navnet betyder vel en Aas,
som danner en Flade under et høiere Fjeld.
145« Djupen. Udt. jupa, Dat. jupen.
Navnet, som er svagt Hunkjonsord, tilhører utvivlsomt opr. den i et
dybt Leie gaaende Bæk, ved hvis Udlob i Byvandet Gaarden ligger. Djupa
findes som Elvenavn ogsaa i Aamot (2 Gange) og i Øier og kan spores i
Borseskogn, jfr. Jupaaen i Agdenes.
146* Migen. Udt. mV ga, Dat. mt gen. — Mien 1723.
Udentvivl opr. Navn paa den Bæk, som fra Migtjernet gaar forbi
Gaarden ned til Byvandet. Dannet af Verbet m i g a, pisse, hvoraf man har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
