Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. SKOGN
103
Mængde Navne paa Bække med bråt Fald og Fosser. I denne Form, som et
umiddelbart af Verbets Stamme dannet Hunkjønsord, findes det vel dog kun
lier. Hyppigst er Parlicipformen M i g a n d i, i noget forskjellige Nutidsformer
(saaledes Migande, Migand, to Bække i Grong og en i Fosnes). Sjeldnere
forekommer Migaren (bl. a. i Hevne). Jfr. Bd. II S. 79.
147. 148. Markhus. Udt. mdrimsan, Dat. -såm. —
Marek-hus 1610. 1626. Marekhuus 1664. Marchuus 1723.
* M a r k a r h ú s a r, livilket efter AB. 6 er den gamle Form for Markhus
i Verran, af mork f, Skov, og h ú s n., Hus, d. e. Skovgaarden.
141). Selbu. Udt. sðí’lbúa. — Saelboedt DN. XI 777, c. 1550.
Selbu 1610. Selboe 1664. 1723.
Bortseet fra Tilfaielsen af den bestemte Artikel, udtales Navnet ganske
som Bygdenavnet Selbu, om hvilket det Bd. XIV S. 376 er paavist, at det
er sms. med * S e 1 i, et gammelt Navn paa Selbusjøen. Der er meget, som
taler for, at Opr. lier er den samme, saaledes at lste Led er * Se li rn., et
opr. Navn paa Byvandet. Ligesom Selbusjøen kan ogsaa dette Vand ved ain
Form have givet Anledning til en Sammenligning med en Sæle. Mindre
sandsynligt er det at antage, at Gaardnavnet her skulde være en Opkaldelse
efter Bygdenavnet. Et Selbuvatn findes ogsaa paa Grændsen mellem Fyresdal
og Aamli; men Navnet er her mulig af anden Oprindelse.
150. Afdalen. Udt. avdalen, Dat. -la. — af Afdalom AB. 23.
Awdall NRJ. II 203. Affdall OE. 127. DN. XI 656, 1532. Audal
1559. Affdall 1590. 1610. 1626. Audal 1664. Augdale 1723.
Afdalir, de afsidesliggende Dale. Jfr. Laanke GN. 168, Aasen
GN. 53.
151. Mjøsund. Udt. mtisxjnnß. — Miøsund 1610. 1626.
Møßund 1664. Miøsund 1723.
* Mjósund, det smale Sund, af Adj. mj ór, smal. Gaarden ligger
paa et Nes, som stikker saa langt ud i Byvandet, at det kun ved et smalt
Sund skilles fra den modsatte Bred. Navnet findes meget hyppigt i
forskjellige Former, Mjosund, Mjaasund, Mjøsund, og med bortfaldt M, Jaasund,
Jossund, dels om Sund, dels om Gaarde, som ligger ved saadanne. I det
trondhjemske har man saaledes Jøssund i Aaljordeu, Mjosund ved
Mjosund-vatnet mellem Fosnes og Kolvereid, Mjosund i Hølandet Namd. og Mjøsund,
nu forglemt Navn paa en Snevring i Kyvandet i Bjugn (jfr. Thj. VSS. 1891
S. 200 ft’.).
152. Furuueset. Udt. furünæsse. — Furnis 1610. Furrennes
1626. Fureneß 1664. Furenes 1723.
Sms. med Trænavnet Furu.
153. Dalen. Udt. dalen. — Dall 1610. Dal 1664. Dahl
1723.
153,2. Dalsenget. Udt. dalsætme.
154. 156. By. Udt. bý. — By NRJ. II 203. OE. 127. By
1559. Bye 1590 (2 Gaarde). ’ Bve, Eekennes Bye 1626. Bye 1664.
1723.
*Bvr = bær m., Gaard. Eekennes Bye i 1626 maa betegne By i Ekne
til Forskjel fra GN. 49.
154, 4. Siem. Udt. sim. — af Sieme AB. 24.
S i e i m r, en i Trondhjems Stift og i Nordre Gudbrandsdalen allerede i
MA. brugt Sideform for S æ li e i m r, af sær m., Sø, og h e i m r, d. e.
Gaarden ved Søen (Havet, Fjorden eller ea Indsø). Denne Gaard ligger ved By-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
