Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LEVANGER
115
Gaarde). Tingstadt 1590. Thingstad 1610. Thinngsta 1626.
Thing-stad 1664. Tingstad 1723.
Þengilsstaðir, sms. med Mandsnavnet I> e n g i 11 (Personn. i Stedsn
S. 247). Findes i lignende afkortet Form i Romedal og i Aamot, i Formen
Tingelstad i Gran, Modum og Lardal og i Formen Tingulstad i Hobøl og i
Sande Jb.
57. Mutberg. Udt. matbéran. — Madbergh NRJ. II 199.
Madberigh 1559. 1590. Madbergh 1610. Madberrig 1626. Matberg
1664. Madtberg 1723.
Navnet findes ogsaa i Bandeherred og i Akerø, og forøvrigt findes der
en hel Del Stedsnavne, som synes at have samme Forled. Dette forklares
Bd. III S. 224 af m a t r m., Mad, saaledes at der dels tænkes paa Mad for
Kreaturer, dels paa Menneskeføde, altsaa betegnende Stedet som nærsomt;
tildels kunde saadanne Navne ogsaa bero paa, at man har pleiet at hvile og
spise der paa Reiser. Jfr. mat land n., Land, hvor der er Forraad af Mad
(Fritzner). Jakobsen, Shetl. Stedsnavne, Aarb. 1901 S. 131 antager, at der
har været et mat n. med Betydning: «Maal, Merke, Grændse, Grændseskjel»;
i endel shetlandske Navne, begyndende med mat, mad, synes dette at
maatte udgaa fra mat i Betydning af Merke, Grændseskjel. Det kan ikke
nægtes, at Navne som Matberg, Matklep og Mathammer giver en meget
rimeligere Mening efter denne Forklaring. Her maatte Navnet, opfattet paa
denne Maade, have sin Grund i, at den Aas, hvorpaa Gaarden ligger, eller
en Bjergknaus i Nærheden har dannet Grændsen mellem Frol og det
egentlige Skaun.
57.3. Aunet. Kaldes matbersaune.
57,5. Steinlien. Udt. steinlia.
58. Kjolaas. Udt. lç,a låsen. — Kiølass NRJ. II 199. Kølaas
1559. Kiollaas 1590. Kiølaas 1626. Kiølaaß 1664. Kiølaas 1723.
1ste Led er kjqlr m., i den i Stedsnavne almindelige Betydning: en
Fjeldryg, især en saadan, hvorover der gaar en Færdselsvei (Indl. S. 60). I
Udtaleformen er 1ste Vokal forandret ved Ligedannelse, jfr. GN. 52, 3.
58.4. Løvaasen. Udt. lau vasen.
59. Nordmarken. Udt. nolmar\a.
60. 61. Halsan. Udt. hælsan. — af Halsom AB. 19. Halse
NRJ. II 199. Halsze OE. 128. DN. XI 777, c. 1550. Halse, Halzæ
DN. XI 657, 1532. Halßenn, Halse 1559. Halsse 1590 (2 Gaarde).
Halse 1610. Halße, Halsenn 1626. Halße 1664. Halsen 1723.
H a 1 s a r, Flt. af h a 1 s ru. (Indl. S. 53). Gaarden ligger paa en Hals
mellem Levangerelven og Eidsbotn.
60.2. Nes.jaii. Udt. ncésjan.
* Nesjar f., Flt. af n e s n., Nessene (jfr. Indl. S. 12). Navnet sigter
til Nes, som dannes ved skarpe Bøininger af Elven.
60.3. Halsaunet. Udt. hælsaune.
61,3. Nordberg. Udt. no’rbtérg.
Rimeligvis Opkaldelsesnavn; jfr. Værdalen GN. 10.
62. Mo. Udt. mo. — Moo NRJ. II 197. Mo 1559 (2 Gaarde).
Mou 1590. Moe 1626. 1664. 1723.
* M Ó r m., Sandslette (Indl. S. 67).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
