Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 114
NORDRE TRONDHJEMS AMT
48. Ersaas. Udt. ersåsen. — Erickssaaes DN. XI 777, c. 1550.
Eriickssaas 1559. Ericksaas 1610. Ertzaaß 1664. Erdzaas 1723.
* Eiriksáss, sms. meel Mandsnavnet E i r i k r (Personn. i Stedsn. S.
03). Findes ogsaa paa Inderøen.
49. Sellelien. Udt. sællelia. — Sellelid 1610. Sellelj 1664.
Sellelie 1723.
1ste Led er sandsynlig Trænavnet selja f., Silje.
50. Ny gaarden. Udt. ny’galen. — Nygaard 1610. Nyegaard
1664. 1723.
51. Munkby. Udt. m&rikbý. — Jfr. af Medalby AB. 20.
Melkeby (!) NRJ. II 198. Mwnkeby DN. XI 657, 1532. Munckeby
DN. XI 778, c. 1550. 1559 (2 Gaarde). Munckby 1610. Munchebye
1664. 1723.
Det kunde vel tænkes, at Munk- lier som oftere var et Fjeldnavn,
tilhørende et Berg i SV. for Gaarden, jfr. GN. 61,12 Munkberget, som ligger
lige under det. Sammenholdt med det ligeoverfor paa den anden Side af
Elven liggende Munkrøstad (GN. 30), er det dog sandsynligere, at
Munk-ogsaa her sigter til, at Gaarden har været Klostergods. Begge Gaarde
svarede Landskyld tit Tautra Kloster. Hvis Medalby i AB. er denne Gaard,
maa Sms. med Munk være af senere Oprindelse.
51,2. Iverpladsen. Udt. i’verplassen.
51.5. Slaatsveet. Udt. slattsvée.
51.6. Sørlien. Udt. sølia.
51, 12. Munkberget. Udt. mo’nlcbærje.
51, 14. Flataasen. Udt. fiatåsen.
51. 16. Brekmoen. Udt. bræJcJcmo’n.
52. Langaas. Udt. Idngåsan. — Lanngaass 1590. Langaaß
1664. Langaas 1723.
52.2. Sagbakken. Udt. sabaMen.
52.3. Tvaaraasen. Udt. tvaråsen.
Vel opstaaet ved Lydtiljevning af Tveraas m., Aasryg, som gaar tvert
ud fra et større Bjerg (Aasen). Jfr. GN. 58.
53. Bjøraas. Udt. bifråsen. — Biøraas 1723.
1ste Led er sandsynligst Elvenavnet Bj ó r a, som kan have tilhørt den
vestenfor Gaarden gaaende Bæk. Man kunde dog ogsaa paa Grund af
Aasens Form tænke paa bjórr m., Folkespr. Bjore, Kile, kileformet Stykke.
54. Halvardaasen. Udt. haUvalåsen. — Aaß 1664. Aass
1723 (Engeslette).
55. Hægeraasen. Udt. hægeråsen. — Heegaas DN. XI 777,
c. 1550. Hegeraas 1610. Heyraas 1664. Hejeraas 1723.
Kunde være sms. med h e g r i m., Heire, brugt som Mandstilnavn; som
saadant bruges dette oftere. Rimeligere er det dog at tænke paa Elvenavnet
Hegra (jfr. Hegre GN. 80). Dette kan have været Navn paa den Elv, som
ostenfor Gaarden løber ned til Levangerelven.
56. Tingstad. Udt. tængsta. — af Thengilstadom AB. 20.
Tengestade NRJ. II 198. Tengelstad OE. 128. Tungstad (!) 1559 (2:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
