Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
131
347. II 88 antages at komme af lj óðr, lýör m., Folk, samlet Folkemasse,
og at kunne forstaaes om et Sted, hvor Folk jevnlig samles (f. Ex. til Thing
o. lign.). En saadan Forklaring er her uantagelig, dels paa Grund af Iste
Leds Endelse, dels paa Grund af Stedets temmelig afsides Beliggenhed.
Snarere kunde man tænke paa et Elvenavn Lj ó ð (Hlj ó ð) f. (den lydende?),
som Bd. II 302 og III 136 antages at ligge i Navnene Ljøreggen i Gjerdrum
(L i o d e r æ g g, Liodharægg) og Ljøstad (L i o d a s t a d o m) i Romedal.
Der udspringer en Bæk lidt nedenfor Gaarden.
105. Follo. Udt,. faljjlöa, Dat. -loen. — af Follom AB. 17.
[G. 119]. F folle NRJ. II 206. Ffollo OE. 130. Follo, Folde 1559.
Follou 1590 (2 Gaarde). Fello 1610. Falloe 1664. Faloen 1723.
Findes ogsaa i Orkedalen. Sidste Led er utvivlsomt det under Aasen
GN. 64 omtalte lo f. (jfr. Indl. S. 66). O. R. antager det for muligt, at
Navnet er opstaaet ved Assimilation af * F or ló, som da vel maatte betyde:
Eng eller Mark, som ligger foran et Fjeld. Det kunde vel ogsaa være
muligt, at Iste Led indeholder et Elvenavn (Fold?). Udgaaet i 1893.
106. Kraag. Udt. hråg. — pa Kraghe NRJ. II 205. Kroge,
Krock 1559. Krog 1590. Krag 1610. 1626. Krog 1664. 1723.
Findes neppe andensteds, og Navnet synes vanskeligt at forklare. Som
en Formodning kunde jeg nævne, at det kunde være krå f, Vraa, Krog =
det i Navne saa hyppige r å, idet g kunde være tilføiet i Udtalen, som det
undertiden sker efter lang Vokal, saaledes jevnlig i Aag for Aa i Nordland,
i Mogen for Moen i enkelte søndenfjeldske Bygder og i Haagøina d. e. Haaøen
i Askvold. Gaaet ud i 1893.
107. Mo. Udt. mo. — af Moom AB. 17 (vedkommer kanske
snarere GN. 17, 2). a Mohe DN. 11 102, 1313. Moo NRJ. II 207.
Mo 1559. Mou 1590. Mo 1610. Mou 1626. Moe 1664. 1723.
108. Haga nordre. Udt. haga. — i Haga DN. III 65, 1303.
i Hagha, Haga DN. III 136, 1325. ’Haffgard(l) NRJ. II 207. Hoge,
Huoge, Haage 1559. Hage, Haffue 1590 (2 Gaarde). Hage 1610.
Hagge 1664. Hage 1723.
Ha gi m., indhegnet Jordstykke, Havnegang. Findes i samme Form
ofte paa Østlandet. Nutidsformen maa være Dativ og kan neppe være
fremkommen ved Ligedannelse af Vokalerne, hvorved der vel efter Dialekten vilde
være fremkommen Haagaa.
109—111. Lyng. Udt. sørlønq, mittiløng, nolløng. — i
Lyng, kirkian a Lyngi DN. V 13, c. 1280. a Lynngi DN. III 61,
1303. a Lyngi DN. III 65, 1303. a Lyngi, um Lyngh DN. V 54 f.,
1313. i Lyngi DN. II 102, 1313. a Lyngi, til Lyngs DN. I 122,
1313. til Lyngs, a Lyngi DN. III 136, 1325. a Lyngi DN. III 154,
1333. 162, 1334. a Lynghi, Lyngi DN. III 171, 1337. i Lyngi DN.
II 227, 1345. a Lyngi, til Lyngs DN. V 143 f., 1346. af Linge
AB. 16. a Lynge AB. 17. Lyngh DN. V 735, 1514. Liongh NRJ.
II 207. Lyngs Kirke OE. 132. Lyng 1559 (3 Gaarde). Liungh
1590. Liung 1626. Løng 1664. Lyng 1723.
Lyng u., Lyng, som Gaardnavn vel: en lyngvoxet Strækning. Findes
i Ental ogsaa paa Inderøen og paa nogle andre Steder i Flertalsformen
Lynge. GN. 111 gaaet til Grunde ved Raset 1893.
112—116. Ilosvold. Udt. rassvåU. — [á Rásvelli Heimskr.
576, Unger], af Rasuallom AB. 19. Rooswald DN. V 677, 1488.
Roswal DN. V 735, 1514. 744, 1522. Rosswold, Roswold NRJ. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
