Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 142
NORDRE TRONDHJEMS AMT
211. Storstad. Udt. starrsta. — Størstad NRJ. II 203.
Styrstad OE. 132. Størstadt 1559. Størsta 1590. Størstadt 1610. 1626.
Størstad 1664. 1723.
* Styrsstaöir, sms. med Mandsnavnet S tyrr (Personn. i Stedsn. S. 238).
212. Sundbyenget. Udt. sý’nrýiýœrme.
Maa engang have været et Slaatteng under Sundby (GN. 126).
213. Fossneset. Kaldes næ’sse. Jfr. GN. 152.
Ligger ved Grundfossen.
215. Leirliaugen. Kaldes aune. — Holmen eller Leerhaugen
1723.
216. Midtholmen. Udt. metthølmen. — Holm 1590.
Nør-holumb (!) 1626. Holmen 1664. iMidtholmen 1723.
217. Holmen nedre. Udt. nerhølmen. — [af Nedreholm G.
124], Holm NRJ. II 204. Nidre Holm OE. 155. Holm 1559. 1590.
Neder Holme 1664. Neder Holmen 1723.
* H o 1 m 1- m., se Indl. S. 66.
218. Aarstad. Udt. årsta. — Orestad NRJ. II 204. Aarstadt
1590. 1610. Aarsta 1626. Aarstad 1664. 1723.
* Ormsstaðir, sms. med Mandsnavnet Ormr (Personn. i Stedsn. S.
193). Navnet findes med samme Udt. paa flere Steder, hvor denne
Oprindelse er bevislig ved middelalderske Navneformer.
219. Lindset. Udt. lingset. — Lindset 1723 (ode).
Navnet findes i Hof JL., Vestnes, Frænen, Kvernes, Bjørnør, Overhallen,
Vefseu og Nesne. Paa det første Sted (Lindæsætr 1367) kan det vel
komme af Trænavnet Lind ; men denne Forklaring er ikke mulig i det
Nordenfjeldske, ialfald ikke nordenfor Romsdalen, da Søndmøre er Grændsen for
Lindens naturlige Udbredelse. Man kunde mulig tænke paa Mandsnavnet
L i n i eller Kvindenavnet Lin a, hvoraf det første forekommer paa svenske
Runestene, og det andet et Par Gange paa Island. Deraf afledes Bd. III S.
160 Navnet Linstad, som er temmelig hyppigt paa Østlandet, lste Led kan
neppe være lyng n., da dette paa disse Kanter i Navne bliver til Løng-.
220. Kvelniuoen. Udt. lcvåilnmoen, Elvenavnet InSlna. —
Qvelmoen 1723.
Dannet af Elvenavnet Kveina. Dette kan ikke være en Udtaleform af
Kverna, som Navnet almindelig skrives, da dette i Udt. regelmæssig bliver
til Kvenna. Derimod kunde det maaske være en Afledning ved Endelsen -na,
som ofte forekommer i Elvenavne, af et Elvenavn af en Stamme kvel (eller
li vel?), som man synes at kunne spore i nogle Gaardnavne (jfr. GN. 251).
221. Skavliaugg. Udt. sJcavhaugg.— Skaffhug 1559.
Skaffue-hog, Skaffhugg 1590. Skaffhoug 1610." Schaffhug 1626. Schaühug
1664. Schafhug 1723.
* Ska f hogg n., Sted, hvor man hugger Skav, d. e. Kviste og
Smaa-trær, hvis Bark benyttedes til Kreaturfoder. Samme Navn er Skavogg i
Askim (Bd. I S. 38), og det samme Efterled har man i Vandogg i Eidsberg
og Tørhogg i Aatjorden. Skav- findes i samme Betydning ogsaa i andre
Sammensætninger som i det hyppige Skavdalen, i Skavhaugen, Skavlien o. fl.
Der skal endnu være en ualmindelig rig Vækst af Rogn paa Gaarden.
222—224. Indalen. Udt. inndalen [Elvenavnet udt. irynfi,
men ogsaa hørt i’njnJa\. — af Innodale AB. 18. [af Jnnedalom G. 124],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
