Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 144
NORDRE TRONDHJEMS AMT
240. Molden. Udt. malja, Dat. -len, — Molden 1664. 1723.
Efter Udtalen kan det ikke forklares af M o 1 d i, brugt som Fjeldnavn
(jfr. Personn. i Stedsn. S 297), hvilket ellers kunde passe etter
Beliggenheden under et Fjeld med temmelig spids Top. Det maa være et
Hunkjøns-ord, og da ligger det nærmest at opfatte det som opr. Elvenavn. Et
saadant findes bevaret i Moldelven i Beitstaden, i Molldøla i Skiaaker og i
Moldaadalen i Ulvik. Der gaar en Bæk ud i Elven strax ovenfor Gaarden.
241. 242. Steine. Udt. stein’. — a Stæini DN. I 122, 1313.
[af Steine, Stein (Nom.) G. 120], Stene NRJ. II 204. Stein OE. 154.
Stenn 1559 (2 Gaarde). Stenne 1590. Stene 1610. Steenne 1626.
Stenne 1664. Steene 1723.
S t e i n n; Navnet sigter lier utvivlsomt til det østenfor Gaarden
liggende, høie, isolerede Bjerg Steinsvettaberget. Nutidsformen er udgaaet fra
Dativen S t e i n i.
242.5. Braataaenget. Udt. brå’tåcerme.
Af bro ti m., et opbrudt Stykke Laud (Indl. S. 45).
242.6. Stubbe. Udt. stø’bbe.
Af s tub br m., Stump, Stubbe (Indl. S. 79 f.).
242.7. Steinsinoen. Udt. stei’nsmöen.
242. 8. Sørmarken. Udt. sø’r marka.
243. Dillíin. Udt. di’Uan, Dat. -låm. — i Dyndwm NRJ. II
204. Dtllinn DN. X 794, c. 1550. Dillum, Dillen 1610. Dillum 1664.
Dihlum 1723.
Støttet til Formen i NRJ. antager O. R., at Navnets opr. Form er
Dynjandi, den dønnende, drønnende, hvilket Navn egentlig maa have
tilhørt en eller fiere af den Række Fosser, som Inna danner ved Gaarden, eller
maaske hele denne Del af Elveløbet. Den nuv. Form maa være opstaaet
ved, at først nj er gaaet over til nn (ligesom i Vinnan af Vinj ar),
hvorpaa detie ved Dissimilation paa Grund af det følgende n er gaaet over til
11. Dyndwm i NRJ. maa vel da antages for feilskrevet for Dynjandwm.
At Navnet nu bøies som Fler’aisord i bestemt Form er ingen afgjørende
Indvending mod denne Forklaring, da der ogsaa ellers findes Exempler paa,
at en saadan Bøining er opstaaet ved Misforstaaelse. Det samme Navn
Dynjandi findes ogsaa i Eidsberg, nu Dynjan, nær en liden Fos, og vist
ogsaa i Dønnum i Surendalen ved en fossende Elv og i Dynjane i Tveid
ved en Fos i Topdalselven. I en Sammensætning har man det samme Ord i
Dyn jandas kei ö, nu Dønski, i Bærum (Tl)j."~VSS. 1891 S. 205 f., jfr. Bd.
I S. 150. II S. 141).
244. Ostiies. Udt. au’ssnes. — Ewstness NRJ. II 204. Axnes(I)
1559. Ousnes 1590. Østnes 1610. 1626. 1664. 1723.
Denne Gaard tilligemed de følgende, Mønes, Slapgaarden og Bollgaarden
østre, kan skjønnes at være opstaaede ved Deling af en gammel Gaard Nes,
hvis Navn ogsaa er bevaret i Nessletta i AB. 18 om den Slette ved
Elven, paa hvilken disse Gaarde ligger. Denne Deling er ialfald foregaaet
før 1430, formodentlig adskillig tidligere. Efter Formen i NRJ. er der Grund
til at antage, at Gaarden opr. har været kaldet Efsta Nes, d. e. den
øverste Gaard Nes, hvilket senere er blevet omtydet til Aust-, Øst-, da den
tillige ligger østligst af Gaardene. Jfr. GN. 128.
245—247. Mønes. Udt. mønes. — Melness NRJ. II 204.
Menes, Mones 1559 (2 Gaarde). Mennes 1590. Menis 1610. Mennees
1626. Monneß 1664. Mønnes 1723.
""Meðalnes, den mellemste Gaard Nes, Mellem-Nes (Thj. VSS. 1891 S. 212).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
