Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
145
248. 249. Slapgaardeii. Udt. slaMalen, Dat. -la. — af
Skarpagarde a Nessletto AB. 18. [Slappegard G. 120], Slopegard,
Slapégardh NRJ. II 204. 205. Sloppegord OE. 130. Slepgordt,
Slap-gordt 1590. Slapgord 1610. Slapgaard 1626. 1664. 1723.
Skarpigarör, sms. med Adj. skarp r, tør, ufrugtbar, om
Jordsmon. Overgangen fra den gamle til den nuv. Form maa være foreganet paa
den Maade, at r i Skarp- har faaet Lyd som tykt 1, hvorefter der er
foregaaet en Omsætning af Konsonanterne til Sklap-; videre er saa pg
assimileret til kk (Tlij. VSS. 1891 S. 212).
250. Bollgaarden østre. Udt. baljgalen, Dat. -la. — i
Bolla-gardh AB. 17 s. Bollegordh NRJ. II 204. Bollegordt 1559.
Boell-gordt 1590 (3 Gaarde). Bolgaard 1610. Bolgaard, Boldgaard,
Baal-gaard 1626. Boldgaard 1664. 1723.
Bollagarðr, sms. med Mandsnavnet Bol li (Personn. i Stedsn. S.
46, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 163). Jfr. GN. 256.
251. Kvelstad. Udt. hvællsta. — af Huelstadom AB. 18. [af
Hwelstad G. 120], Qwalstad NRJ. II 204. Kuelstadt OE. 132.
Quil-stadt 1559. Qnellstadt 1590. Quelstad 1610. Quelsta 1626.
Quel-stad 1664. 1723.
Da der gaar en Bæk ned til Værdalselven mellem denne Gaard og
Kvello, GN. 255 ligger det nær at antage, at Iste Led i begge Navne
indeholder et nu glemt Navn paa denne.
252. Jøssaas. Udt. jø’ssås. — af Jorase AB. 18. Jensass
NRJ. II 205. Jossaas OE. 131. Jøssaass OE. 154. Jodzaas 1559.
Jøssaas, Jorsaas 1590. Jusaas, Jøsßaas 1610. Jøßaas 1626. JøejSaas
1664. Jodsaas 1723.
Det synes sikkert, at Jorase i AB., hvis det ikke beteguer en anden
Gaard, maa være feilskrevet, (la det ikke er muligt, at Nutidsformen, der i
det væsentlige stemmer med Skriftformerne fra c. 1530 af, kunde være
opstaaet af den. Formen Jensaas i NRJ. fortjener Opmerksomhed. Det er vel
tænkeligt, at den indeholder et Forsøg paa Navnets Fortolkning, idet Jesse
(Jæsse, Jusse) ialfald fra det 15de Aarh. af findes brugt som Personnavn ved
Siden af Jøns, Jens. Og hvis Gaarden ikke skulde være ældre end fra c.
1400, turde det ogsaa være muligt, at det fra Begyndelsen af er en Sms. med
dette Personnavn, hvis Form ogsaa kan have vaklet i Gaardnavnet. Hvis
Navnet er ældre, kunde mau formode, atjoráss i AB. er en Feilskrift for
J ó s á s s, en allerede ved 1430 mulig Forkortelse for Jóarsáss af
Mandsnavnet J ó a r r, ligesom man har Jóstaðir for Jóarsstaðir allerede i
det 14de Aarh. (Personn. i Stedsn. S. 147). Vokalen kunde senere være
forkortet ligesom i Jøstad i 0. Slidre og Jystad i Inderøen, der paa det anf.
Sted ogsaa forklares af Jó arr. En Forklaring af Jøss = gysja f., Dynd,
Mudder, er vel ogsaa forenelig med de nyere Former ligesom ved Laanke GN.
172 (som dog har forskjelligt Tonefald), men er umulig at forlige med Formen
i AB. og ogsaa efter Stedsforlioldene lidet rimelig.
253. Levring. Udt. Wvringan, Dat. -qåm. — af Løfrengom
AB. 18. Leffringhe NRJ. II 204. Leffringe, Leffringenn 1559. Løffring
1590 (2 Gaarde). Leffring 1610. 1626/ Lefring 1664. 1723.
Sidste Led i den gamle Form maa være -engj ar, Flt. af eng f., Eng,
Græsmark. 1ste Led er sandsynlig et Elvenavn, enten det * L i f, hvoraf jeg
ovf. har afledet Navnene Levanger og Leveraas, altsaa opr. *Lifarengjar,
hvilken Antagelse kan støttes ved den Iagttagelse, at de samme Elvenavne
oftere forekommer flere Gange i det samme Strøg, eller ogsaa Levra, opr.
* Lifra (eller *Lifr f. ?), som endnu findes i Rennebu, og hvoraf Levernes
Rygh. Gaardnavne XV.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
