Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. YTTE RØEN
159
38. 39. Gilberg. Udt. jillb&r. — af Gildbergum AB. 24.
Gilbergh NRJ. II 233. Gilberg OE. 135. Gieldberg DN. N 798, c.
1550. Gildeberg DN. XII 812, 1557. Giildbergh 1559. Gilberigh
1590. Gilberg 1668. Gildberg, Gieldberg 1723.
Efter Udt. kan Iste Led ikke være gil n., Kløft, Revne, som man
sandsynlig har i Gilberg, nu Gjølberg i Onsø (Bd. I S. 318). Heller ikke kan
man tænke paa det i Norge neppe brugte Mandsnavn Gille. Derimod synes
det rimeligt, at den opr. Form er G i 1 d r u b e r g af gildra f., Fælde,
Snare til Fangst af Vildt, altsaa: et Berg, hvori Gildrer sættes. Samme Navn
er vel Gilberg i Sparbuen, af Gilbergum AB. 16, som nu udtales paa
samme Maade som her, og Gilleberg i Ringebu, nu udt. Jællbær (Bd. IV, 1
S. 143). Den Afslidning, som Iste Led har undergaaet allerede i Slutningen
af MA., er forklarlig af, at r let faldt bort ved Dissimilation paa Grund af
det følgende r (O. R.).
40. Norvik. Udt. norvik>a. — af Norduikom AB. 25.
Nor-wigh NRJ. II 234. Norwiick OE. 135. Norwick DN. X 798, c. 1550.
Norduich DN. XII 812, 1557. Nuorduigh 1559. Noruigh 1590.
Nor-wig 1668. Norwiig 1723.
Udt. med r, ikke med «tykt« 1, synes at bevise, at Formen i AB. maa
bero paa en Feiltagelse, og at den rette Form er N ó r v i k (eller i Flt. N ó
r-v i k r), af nór n., trangt Sund (Indl. S 69). Gaarden ligger ved den
smaleste Del af Sundet mellem Ytterøen og Mosvikeu (Norviksundet); jfr. Norem
i Inderøen ved det smaleste Punkt af Skarnsundet (O. R.).
41. Saalaater. Udt. sa låter. — Sellaater AB. 26. Seboth (!)
NRJ. II 234. Selatt OE. 135. Sallatth DN. X 798, c. 1550. ßelathen,
Selatther 1559. Saliatter 1590. Salatter 1610. Sallater 1668. 1723.
Sellátr, af seir m., Sæl, og látr n., Liggested; Navnet betyder
følgelig: et Sted, hvor Sælen ligger paa Land. Paa et Nes udenfor Gaarden
skal der endnu være Fangststed for Sæl. Udtaleformen er at forklare som
opstaaet ved Lydtiljevning af Vokalerne. Navnet Andes i lidt forskjellige
Nutidsformer paa flere Steder, saaledes i Eresfjorden i Romsdalen (Sølaatten).
i Overhallen (Sellotten), paa begge disse Steder nu i Udtalen gaaet over til
Hunkjønsord, i Beitstaden, i Hadsel og som Navn paa en 0 i Nesne. Samme
Betydning har Navnet Sellæg i Overhallen, af lega f., Leie. Ogsaa paa
Island tindes Navnet (O. R.).
42. Yesterlius. Udt. v&strús. — af Vestrhusom AB. 25.
Vesterhuss NRJ. II 234. Vestrus OE. 135. Westherhues DN. X
798, e. 1550. Westehus 1559. Westerhus 1590. 1668.
Wester-huus 1723.
V e s t r h ú s a r, Vestgaarden, formodentlig opr. en udskilt Part, enten
af Jønvik eller af Jørstad.
43. Jønvik. Udt. jænnvtya. — af Jorundauik (2 Gaarde) AB.
24. Jørenwiiek OE 135. Jornewicke DN. X 798, c. 1550.
Joren-uigh 1559. Jernuigh 1590. Jøneuig 1626. Jønwig 1668. Jønwiig
1723.
Jorun (larvik, sms. med Mandsnavnet J q r u n d r (Personn. i Stedsn.
S. 151).
44. Osen. Udt. osen, Dat. ösa. — Osse NRJ. II 234. Ooss
OE. 136. Oszenn DN. X 798, c. 1550. Aasen DN. XII 812, 1557.
Aas 1559. Osenn 1590. Oßenn 1610. Osen 1668. Oudsen 1723.
Oss m., Os, Munding. Har sit Navn af, at den ligger nær Udløbet
af en Bæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
