Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 160
NORDRE TRONDHJEMS AMT
45. 46. Jørstad. Udt. jø’rsta. —Jorulfsstaöir Ældre Frostath.
L. VIII 19. XV 16. af Jorixstadom (østre) AB. 25. af Jorundstadom
AB. 25. Jursted NRJ. II 234. Jørstad OE. 136. Jørstadt DN. X
798, c. 1550. Jørstadt 1559. Jørsta 1590 (3 Gaarde). Jørstad
1668. 1723.
Jórulfsstaðir, sms. med Mandsnavnet J ó r u 1 f r, som i Norge
neppe kan paavises uden gjennem dette og et Par andre Gaardnavne: Jørsø
i Raade (Jorulfsæid RB.) og Jørusdal i Hovin (Tel.). Mellemstavelsen
maa, som det kan sluttes af de vaklende Former i AB., allerede tidligt være
bleven svækket og uklar i Udtalen. Jørstad forekommer paa flere Steder,
men synes at være af forskjellig Oprindelse. Saaledes er Jørstad i Faaberg
antagelig sms. med Elvenavnet J a ð r a, nu Jøra (Bd. IV, 1 S. 231 f.); Jørstad
i Skjeberg, i Vanse og i Snaasen er, hvis man kan slutte af de temmelig
sene, ældre Skriftformer, hvori Navnet tindes bevaret, sms. med Mandsnavnet
jQrundr (Personn. i Stedsn. S. 149. 150 f. Bd. I S. 248. Thj. VSS. 1882
S. "42).
47. Skau. Udt. skau. — af Skawfuom AB. 24. Skowe NRJ.
II 234. Skoffue OE. 136. Skoge DN. X 798, c. 1550. Skoghe
1559. Schouffue, Skoue 1590. Skogum 1610. Skouge 1668. Schouge
1723.
S kan far. Navnet maa staa i Forbindelse med skauf n., som tindes
brugt om Rævens buskede Hale (hvoraf s k a u f h a 1 i, Buskhale, som spøgende
Navn paa Ræven); i Angelsaxisk bruges det tilsvarende scéaf om et
Korn-baand. Stammens Grundbegreb maa derfor være: noget busket, en Bundt af
Haar, Straa eller lign. I Stedsnavne kunde man maaske tænke sig, at det
har været brugt om et Skogsnar, et tæt bevoxet Sted. Samme Navn er
Skauan i Rennebu og i Børseskogn (Bd. XIV S. 168. 294) og Skau i Bodø,
og samme Stamme har man ogsaa i det sammensatte Skaagset i Inderøen (O. R.).
47,2. Brusveet. Udt. brusvée.
Se Levanger GN. 23, 9.
48. 49. Erstad. Udt. cérrsta. — Eirikstader AB. 6. af
Erikx-stadom (øvre) AB. 25. Orstad NRJ. II 234. Erstedt DN. X 798, c.
1550. Erdstaadt 1559. Erstadt 1590 (2 Gaarde). Ersta 1668.
Erstad 1723.
Eiriksstaðir, sms. med Mandsnavnet E i r i k r (Personn. i Stedsn.
S. 63).
50. (ijemle. Kaldes jemmeltónga.
En liden Gaard. Det tør være sandsynligt, at Navnet er en Opkaldelse
efter Skogn GN. 3. Sidste Led i Daglignavnet, tonga, maa have sin Grund
i, at Gaarden ligger mellem to sammenløbende Bække.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Kotom DN. V 96, 1336. II 226, 1345. AB. 24.
Kot ar f., Flt. af k o t n., Hytte, lidet Hus. Findes som Gaardnavn
i Formen Kaater eller Kaade endnu i Vaaler Sml., i V. Slidre, i Hiterø ved
Flekkefjord, i Mosterø Ryf., og i Formen Kottan i Melhus og som forsvundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
