Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 164
NORDRE TRONDHJEMS AMT
11,2. Tiken. Udt. vi’lça.
13. Blomaas. Udt. blommåsen. — Blomaas 1610. Blomaaß
1668. Blomaas 1723.
Iste Led er udentvivl Folkespr. Blom rn., Bregne; jfr. Blomli i
Stadsbygden, Orkedalen og Meldalen.
15. Lilledalen. Udt. lihldalen. — Dale Gap. Dallenn 1559.
Dall 1590. Lilledall 1610. Lilldall 1668. Lilledahl 1723.
16. Stordalen. Udt. stordalen. — Stordall 1610. Stordal
1668. Stordahl 1723.
17. Nakstad. Udt. na JcJcsta. — af Nakkastadom AB. 26.
Nak-stad 1610. Nachstad 1668. Nackstad 1723.
Nakkastaðir, som kan antages at være sms. med et Mandsnavu
Nakki, til hvis Brug der Andes enkelte Spor, og som forøvrigt antydes af
nogle Stedsnavne. Samme Navn er Nakkestad i Lyngdal. Der synes dog
ogsaa at have været et Elvenavn af Stammen Nakk-; derpaa tyder Navnene
Nakkjum og Nokkerud i Rakkestad, begge liggende ved samme lille Elv
(Personn. i Stedsn. S. 185. Bd I S. 111). Efter Formen vilde det være muligt
at aflede dette Navn af et saadant Elvenavn, som isaafald maatte have tilhørt
Sørelven eller Nervikelven, hvis oprindelige Navn synes at være tabt.
18. Yinnan. Udt. vi"nß%an. Dat. -nåm. — af Winio AB. 26.
Winie DN. X 250, 1517. Vinie NRJ. II 234. Wime (!) DN. X 807,
c. 1550. Wennie 1559. 1590 (2 Gaarde). Wenie 1610. Winge 1668.
Wennie 1723.
Vin f., se Skatval GN. 76. Flertalsformen synes at være kommen ind
i senere Tid.
19. Kilen. Udt. tø’len, Dat. -la. — Kilen 1668. Kiilen 1723.
Af k i 11 m., smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60). Ligger ved en
Bugt af Meltingvandet.
20. Øien. Udt. øi’a. — Lanngoenn 1590. Øyen 1668. 1723
(da Underbrug til Kilen).
Er en 0 i Meltingvandet.
21. 22. Meltingen. Udt. mcéltinnßn, Dat. -na. — Meltingenn
DN. X 250, 1517. i Metlinghum NRJ. II 234. Meltingenn OE. 137.
DN. X 807, e. 1550. Mettleynn(l) 1559. Meltingh 1590. Meltingen
1668. Melting 1723.
Navnet tilhører utvivlsomt opr. det større Vand, ved hvilket Gaarden
ligger, og som har sit AAob gjennem Mossa Navnet Andes ikke andensteds,
og der kan neppe paavises noget, som kunde være beslægtet dermed. Efter
Formen kunde det maaske sættes i Forbindelse med det af Aasen fra Bergens
Stift anførte Melting m , en Fisk, som Andes i større Fiskes Mave (egentlig
en halvfordøiet Fisk), eller med isl. Adj. malt r, skarp, bitter; men ingen
af disse Forklaringer synes at give en ret tilfredsstillende Betydning.
23. Liaunet. Udt. IVaune. — Liofne 1668. Lioune 1723.
Sms. med det Ag. Gaardnavn.
24. Lien. Udt. U’a.
25. Op-Grande. Udt. oppgrann’. — Grande 1559. Grannde
1590. Grande 1668. 1723.
«Øvre Grande», se GN. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
