Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. MOSVIKEN
163
Ent. I Rennebu heder en forbi Gaarden gaaende Bæk endnu Slipra, og det
er sandsynligt, at Navnet ogsaa paa de andre Steder opr. er Elvenavn. Der
gaar en større Bæk i temmelig sterkt Fald forbi Gaarden. Mulig beslægtet
med Adj. s 1 e i p r, glat, slibrig, og det af Aasen fra Søndmøre anførte
slipra, glide løs, slippe af Haanden (jfr. Bd. XIV S. 107).
3. 4. Troset. Udt. tro set. — af Throasætre (nedre) AB. 26.
Drogs etth er 1559. Throsett 1590. 1610. Troset 1668. 1723.
Þróarsetr?, se Skogu GN. 105. Ogsaa her indeholder lste Led
sikkert et Navn paa den Bæk, som gaar forbi den øvre Gaard.
5. Hamran. Udt. hdmmran, Dat. -råm. — Hamir 1590.
Hemre 1610. Hammer 1626. Hammern 1668. Hammer 1723.
* Ham arr m., Hammer, Berghammer (Indl. S. 53).
6. Skavlen. Udt. skäveln, Dat. skålda. — Skafle DN. XII
813, 1557. Skeflou 1590. Skauill 1610. Skaufl 1668. Schoufl 1723.
Skafl m., en høi, bråt Snefon med tilspidset Kant. Findes ofte brugt
i Navne paa snedækte Fjelde, især i den sydlige Del af Langfjeldene. Som
Gaardnavn maa det sigte til, at der i Nærheden har pleiet at lægge sig høie
Snedriver. Det findes ogsaa i Snaasen i Formen Skavlan og forøvrigt i endel
sammensatte Gaardnavne.
7. Saltvik. Udt. sdJJvikja. — Saltuigh 1590. 1610. Saltwigen
1668. Saltwiig 1723.
Salt- hentyder utvivlsomt her som sædvanligt i Stedsnavne til, at der
har været drevet Saltkogning paa Stedet.
7. 2. Saltvikhavnen. Uclt. sdUvikhamna.
8. Lang’aunet. Udt. langaunan. — Langoenn 1559. Langoun
1610. Langofn 1668. Langoune 1723.
Sidste Led er auön n., øde, ubeboet Sted, Ødegaard, lste Led sigter
vel til en langstrakt Form af Jordveien.
8,4. Olderbakkeii. Udt. ø’lderbakkin.
9. Staberg. Udt. sta ber an, Dat. -råm. — Slauffberigh 1590.
Stoberg 1610. Stoeberg 1626. Staberg 1668. 1723.
Uagtet den forskjellige Nutidsform kunde det vel være samme Navn
som Støberg Laanke GN. 156. Nogle af de ældre Skriftformer er ens for
begge Navne; dog kunde lste Led her mulig snarere være stafr, som vil
give samme Betydning. Jfr. Stabergsvolden i Lom, som Bd. IV, 1 S. 55
antages i lste Stavelse at kunne indeholde enten staðr eller stafr.
10. Laukaunet. Udt. laukaune. — Loukoun 1610. Løchofn
1668. Lockoune 1723.
Iste Led er lau kr m., Løg, der her som ellers i Stedsnavne maa sigte
til vildtvoxende Logarter (Indl. S. 64).
11. 12. 14. Siindset. Udt. sý’rmset. — af Sundzsætre AB.
27. Sundsetther DN. X 250, 1517. " Swndzsetter NRJ. II 234.
Sundszeter OE. 137. Sundszetther DN. X 807, c. 1550.
Sundt-setther 1559. Sundsett 1590 (2 Gaarde). 1610. Sun,Set 1668.
Sund-set 1723.
Mulig opr. S u n n u 1 f s s e t r, sms. med Mandsnavnet S u n n u 11’r,
saaledes at Navnet allerede foreligger i en sammendraget Form i AB. Faa
sund n., Overfartssted, kan der her efter de lokale Forhold ikke tænkes
(Personn. i Stedsn. S. 239 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
