Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 172
NORDRE TRONDHJEMS AMT
man antage, at den opr. Form var S t u f r i n, en Sms. med vin. Men
sandsynlig er Stufrenne en Feilskrift for Stufreime, altsaa sms. med
heimr; en Sms. med vin maatte vel ogsaa have lydt S ty f rin (Bd. II
5. 317. Thj. VSS. 1882 S. 10 f.).
64,4. Løvset. Skal kaldes "btCc&njnfi.
65. Bohnset. Udt. bølmsét. — jfr. af Bolmunes AB. 6.
Bølme-setther NRJ. II 228. Bollumsetther 1559. Bollesett 1590. Balmsett,
Bolmset 1626. Bolmset 1668. 1723.
* Bolmusetr; maa udentvivl være sms. med et Elvenavn, B o 1 m a,
som vistnok neppe kan paavises andensteds, men maa indeholde samme
Stamme som det svenske Sønavn Bolmen (Saml. af Elven.). Bolmunes i
AB. maa vist ikke ansees som et ældre Navn paa samme Gaard, men som
Navn paa en senere indgaaet Gaard, der har ligget nærmere ved Elvens
Udløb.
66. Sand vestre. Udt. smm’ (yttersann,’). — af Sande AB.
6. 27. Sanda AB. 120. [G. 123].’ Sande NRJ." II 228. DN. XI 779,
c. 1550. Sanndt 1559. 1590 (2 Gaarde). Sannde 1626. Sand 1668.
1723.
S a n d r m , Sand (Indl. S. 73).
67. Sand østre. Kaldes innersatm’.
68. Skjelstad. Udt. sjælsta. ■— af Skiølestadom AB. 6.
Skele-stad NRJ. II 228. Cap. Skielstadt 1559. Skelffstadt 1590. Skielsta
1626. Sielstad (!) 1668. Schielstad 1723.
Sms. med et Elvenavn Skjøla (opr. Skæl?; jfr. Bd. IV, 1 S. 33. 44),
jfr. Hegre GN. 65. Der løber en Bæk strax vestenfor Gaarden.
69.70. Tuen. Udt. tua, Dat. tuen. — af Tune AB. 6. Twne
NRJ. II 228. Tuem(l) 1559. Thuim 1590. Thuffn, Thuffuenn 1626.
Tun 1668. Tuun 1723.
Tún u., Gjerde, deruæst: indhegnet Sted (Indl. S. 82). I senere Tid er
Navnet blevet misforstaaet, som om det var bestemt Form af Ordet Tue,
ligesom Moldtun i Agdenes nu er bleven til Maalltna. Denne Misforstaaelse
maa forklares af, at Tun som Fællesord er glemt i det Trondhjemske i den
Betydning, som det har i Stedsnavne (Thj. VSS. 1891 S. 212).
71. Gotvasli. Udt. gattvasslia. — Gautwaslien 1723.
Kommer af Gotvandet, Navn paa et Vand inde paa Fjeldet, ved hvilken
Gaarden ligger. Sønavnet kan enten være sms. med Mandsnavnet Gaut (jfr.
Gotland i Grue og fl. St., mulig sms. med Mandsnavnet Ga uti, Bd. III
S. 255), eller med et Elvenavn af Stammen Gant, hvoraf mange Spor tindes.
Dette maa isaafald have tilhørt en af de Bække, som gaar ud i Vandet, da
Hovedelven, som gaar gjennem det, heder dels Selja, dels Folla. Hvis man
ikke vil lægge Vægt paa Formen fra 1723, kunde det mulig ogsaa henføres
til Gaatt rn., Fiskeyngel, Fiskens Gydning, ogsaa Got n. (Aasen).
73. Myren. Kaldes moen.
74. Nygaarden. Udt. ny’galen. — Nvgard 1668. Nyegaard
1723 (øde).
75. Liaunet. Kaldes lia. — Liønn 1626 (2 Gaarde). Lilleoufn
1668. Lioune 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
