Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 194
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Thj. VSS. 1882 S. 26 antages det, at den opr. Form er Lunds-, afledet
af Lundan (GN. 166), til hvilken Gaard Stedet engang kunde have hørt som
Underbrug eller Sæter. Udtaleformen maatte da forklares af den hyppige
Vexlen mellem m og n foran s. Som det sees, var O. R. imidlertid
dengang ikke endnu opmerksom paa, at det AB. 15 opførte Navn sigtede til
denne Gaard. At en saadan Lydovergang skulde være foregaaet saa tidligt,
er ikke rimeligt, og desuden gjelder den nævnte Lydregel neppe nd eller nn,
men kun enkelt n. 1ste Led er sandsynligst Fuglenavnet lóm r m., mulig
brugt som Mandstilnavn.
176. Nordheien. Udt. nölheia.
Af heiör f., Hei (Indl. S. 53).
176,2. Sørheien. Udt. sø"rheia.
177. Lekset. Udt. lællset. — Legßetther 1559. Leesett 1590.
Lexsett 1626. Legset 1668. Lexet 1723.
1ste Led er sandsynlig et af Mandsnavnene Lei kr efter Leifr, i sidste
Tilfælde med den under GN. 72 nævnte Overgang af f s til ks (Personn. i
Stedsn. S. 174).
178. 179. Salberg. Udt. sallber. — Sadulbergs sokn AB. 9.
[af Sadhulberge, Sadulberge (øvre og nedre) G. 114], Solbergh (!) NRJ.
II 227. Saalbergh, Salbergh 1559. Salberigh 1590 (2 Gaarde).
Sol-berig, Solberg 1668. Salberg 1723.
Soöulberg, af soöull m., Sadel. Har sit Navn af Beliggenheden
i en Sænkning mellem to Høider, som den viser sig fra Søen. Af samme
Oprindelse er Saltvet i Enebak og Salberget i Dverberg. Sadlen forekommer
ogsaa ofte som Navn paa Fjelde med en sadelformet Indsænkning (O. R.).
180. Koen. Udt. loa, Dat. loen. — af Kodhi AB. 8. [G.
114], Koo NRJ. II 227. Koenn 1559 (2 Gaarde). 1590. Kuum 1626.
Koen 1668. 1723.
Kóð?, sandsynlig Intetkjønsord. Samme Stamme har man i Kosberg
(Kodzberg AB. 50. 46) i Rennebu og Singsaas og et Kodzberg, som
AB. 8 nævnes som liggende her i Salberg Sogn, og som vel har været en
Part af Koen ; fremdeles i Kaaberg (K o d a b e r g AB. 15) i Sparbuen (GN.
31). Af samme Stamme er maaske Koet, Navn paa en Fjordarm mellem
Aa-fjorden og Bjugn, og et mulig beslægtet Navn er Kai (K a d h RB.) i Frogn
og i Vang Hdm. og et nu forsvundet K a d h paa Toten, maaske ogsaa Koia
i Asker (Bd. II S. 81. 159). Betydningen er ukjendt.
181—183. Austad. Udt. austa. — af Audigxstadom AB. 9.
Østad NRJ. II 227. Austadt DN. XI 778, c. 1550. Østadt, Ødstadt
1559. Oustadt, Oudsladt 1590 (5 Gaarde). Øudsta 1626. Oustad
1668. Oudstad, Oustad 1723.
Den Form, hvori Navnet forekommer i AB., er visselig ukorrekt og
fremkommen ved den allerede i MA. udbredte Tilbøjelighed til at indskyde
en k-Lyd foran s med en følgende Konsonant (jfr. under GN. 110 og Skogn
GN. 157). Navnet er sandsynlig-sms. med Mandsnavnet Auði, alts. »pr.
Auðastaðir, eller med et andet af Stammen a u ö- dannet Mandsnavn,
A u Ö n 1 f r, Auðgeirr eller A u Ö g i 1 s. Austad findes som Gaardnavn
paa flere Steder i Landet, ofte ligesom lier i MA. skrevet Andigs-,
Audigxs-(Personn. i Stedsn. S. 22 ff.).
181, 1. Solein. Udt. ikke opgivet. — Solumb 1626. Solem
1668. Sollum 1723.
Se Hegre GN. 90. Er nu gaaet ind under Nordre Austad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
