Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. INDERØEN
193
en Grund, som er skikket til saadant Brug (Indl. S. 75, jfr. Skatval GN. 7
og Værdalen GN. 103). lste Led er maaske at udlede af det i Stedsnavne
meget brugte r y ö j a, at rydde (O. R.).
16(5. Lundan. Udt. lonjian, Dat. -n,åm. — Lundt 1559. 1590.
Lunnde 1626. Lunde 1668. 1723.
Af lun dr m, Lund, liden Skov (Indl. S. 66). Maaske har Navnet opr.
været Entalsord, og Flt. er af nyere Oprindelse.
167. 168. Berg. Udt. btérg. — [af Berghe G. 115], Bergh
NRJ. II 226. Berg 1559. Berig 1590 (2 Gaarde). 1626. 1668. Berg
1723.
Berg n., Berg, Klippegrund (Indl. S. 43).
169. Gjelsaas. Udt. jceUsåsen, Dat. -sa. — Jeldass NRJ. II
227. Gieldtzaasen 1559. Gilsaas 1590. Gielsaas 1626. Gieldßaaß
1668. Gieldsaas 1723.
lste Led kunde være Mandsnavnet Gils eller Ordet hjallr m., Terrasse.
Afsats. Det sidste synes at kunne passe til Beliggenheden. Af gil n., Kløft,
eller Mandsnavnet Hjalmr vilde der nu snarest være fremkommet en Udtale
med enkelt «tykt» 1 (O. R.).
170. Steinen. Udt. stein’, Dat. stei’na. — Steenn 1590 (2
Gaarde). 1626. Steene 1668. Steenen 1723.
* S t e i n n m., Sten, i Stedsnavne sigtende til Fjeldknauser, store
jordfaste Stene eller undertiden til Stene, reiste af Mennesker (Indl. S. 79).
171. Aasen. Udt. ase«, Dat. -sa. — Ass NRJ. II 227. Aaßenn
1559. Aas 1590. 1626. Aasom 1668. Aasum 1723.
172. Hellem. Udt. ktéljøm. — Hallvn NRJ. II 227. Halenn
1559. Hallim 1590. Hallde, Halde 1626. ’ Haldom 1668. Hallum
1723.
* H a 11 e.i m r, en Sms. med heimr og samme Navn som Værdalen
GN. 34. Udtaleformen maa forklares af uren Udtale af a (O. R).
173. Kaufloen. Udt. rauflöa, Dat. -flöen. — af Rydhafslo
AB. 9. Rodfloe 1559. Rodilodt 1590. Røflott, Røeflot 1626. Rofloen
1668. Røefloen 1723.
Efter Formen i AB. kunde man tro, at Navnets sidste Led var det s ló f.,
af usikker Betydning, som man har i adskillige nordenfjeldske Navne, og
hvori s undertiden nu er falden bort mellem 2 Konsonanter (jfr. Værdalen
GN. 94). Men det ser dog ud til at være en Feil i Jordebogens Skrivemaade.
At man i sidste Led har en Stamme -fl o, som de senere Skriftformer
antyder, bestyrkes ved den flg. Gaards Navn. Det kunde være flöi m.,
Udvidelse af et Vandløb, Folkespr. Floe m., Myrstrækning, Sumpflade med
smaa Vandsamlinger. Gaarden ligger mellem et Par Tjern og et lidet Vand
(Rauflovandet) med Myrstrækninger i Nærheden. Der kan være Grund til at
tro, at Gaardnavnet opr. har tilhørt Rauflovandet, og da Raua (Rauaaen og
R.\uelven) er et hyppigt Elvenavn, er det sandsynligt, at den Bæk, som gaar
gjennem Vandet, liar havt dette Navn.
174. Floaas. Udt. floåsen. — Fluaass 1590. Fluaaß 1626.
1668. Fluaas 1723.
Ligger paa den anden Side af det ovfr. nævnte Rauflovand.
175. Lundsaune. Udt. lommsaune. — af Lombsaudene AB.
15 (henført til Sparbuen). Lumsønn 1559. Lundtzenn 1590.
Lombs-oenn 1626. Lomsøfn 1668. Lunds øune 1723.
Rygh. Gaardnavne XV.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
