Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 196
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Gaardens Navn liar egentlig været By, men har faaet et Tillæg til
Navnet for at adskille den fra GN. 81, som nok tildels kaldes Søle By (jfr.
under GN. 66\ Grønnes er Navn paa det store Nes, som her stikker ud i
Beitstadfjordeu, men har, som det sees, tildels ogsaa været brugt som Navn
paa Gaarden. Dette Navn findes ogsaa i Stod, hvor det AB. 10 ligeledes
skrives a f G r on ese. Uagtet det enkelte n maa det dog vel kunne afledes
af Adj. gr «enn, grøn (O. R.).
195. Stornes. Udt. stornes. — Storness NRJ. II 222.
Skoer-nes (!) 1559. Stornes 1590. Stoernes 1668. Stornes 1723.
Ligger længere ude paa det under forrige GN. omtalte Nes.
196. Skjelvangen. Udt. sjølvåjen. — af Skelfuouaghe AB. 5.
Skelffu og en n, Skeluogenn 1559. Skielffuogh, Schelffuogenn 1590.
Sckieluog 1626. Skellwaag 1668. Schelvog 1723.
Se GN. 205.
197. Gangstad. Udt. gangsta. — Jfr. Gongness NRJ. II 222.
Gangsfadt 1559. Gangsta 1590. Í626. 1668. Gangstad 1723.
Se Leksviken GN. 4.
198. 199. Hustad. Udt. hu sta. — af Hustadhom AB. 5. [af
Hustad G. 116], Hustad NRJ. II 222. Hugstadt 1559. Hustadt
1590. Husta 1626. 1668. Huustad 1723.
Findes ogsaa i-Bud i Romsdalen (a Hustodhum DN. II 149, 1329)
og i Hjørundfjord og i Lødingen, paa hvilke 2 sidste Steder det i MA. skrives
Husa-, Det ligger nær at udlede Navnet af hús n., Hus; men det har
sine Betænkeligheder, da -staðir ellers ikke pleier at sammensættes med
saadanne Ord, og fordi li iis ikke passer saaledes her som ved andre
Sammensætninger, hvori det er forbundet med Ord, som ogsaa for sig alene kan
bruges som Navne (som Husøen, Husevik, Huseby) (O. R.). Man kunde
sammenligne det af Ross fra Telemarken anførte Husstad, Gaardstomt.
200. Krokslius. Udt. JcrólcJcs. — Krokxhws AB. 15 s.
Krog-Imess (trykt Kroghness) NBJ. II 221. Krogshus DN. X 795, c. 1550.
Kogshus (!) I559" Krogshuss 1590. Krokshuus 1668. Kroghuus (!)
1723.
K r ó k s h ú s, sms. med K r ó k r, som et Par Gange findes brugt som
Mandsnavn i Norge i MA. (Personn. i Stedsn. S. 169 f.). Er formodentlig fra
først af en Part af en nærliggende Gaard, kaldet efter en Eier ved Navn
Krok, paa samme Maade som en Part af Skeidiolf, nn Skjøl, i Sande Jb.
findes kaldet Krók s-Sk. (DN. VII 452. XI 131) efter en i’Begyndelsen af
det 14de Aarh. levende Krókr á Skeidiolfue (DN. I 157 o. fl. St.). I
Dagliglormen er Navnets sidste Led sløifet ligesom i Sundfær for
Sundfær-lius, se GN. 1 (O. R.).
201. Bjørken store. Udt. bjø’rlca, Dat. -Mn. — af Biorko
AB. 5. [G. 116], Berke NRJ. II 221. Biørckenn 1559. 1590.
Bierchenn 1626. Stoer Birchen 1668. Sloer Biercken 1723.
Bj arka f., se Leksviken GN. 30. Ogsaa her er det vel opr. Elvenavn.
Der gaar en liden Bæk i Lavningen vestenfor Gaarden.
202. Bjørken lille. Kaldes Jcarsen. — Lvllebiørcken 1559.
Lille Birchen 1668. Lille Biercken 1723.
Daglignavnet Korsen betyder Korsveien (jfr. Indl. S. 62 under kro ss).
Gaarden ligger ved Bunden af Borgenfjorden, hvor 4 Hovedveie støder sammen.
203. Gjørv. Udt. jørv. — af Gyrvi Fornm. s. IX 496. a
Gyrfi DN. II 76. 77, 1307.’ Gyrfi (Akk.) smst. a Gyrfue DN. V 68,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
