Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. INDERØEN
197
1328. a Gyrfui DN. V 96, 1336. a Gyrfue DN. V 140, 1345. af
Gyrffui AB. 5. i Gyrfui AB. 13. Gerwe NRJ. II 221. Giørfue 1559.
Giorff 1590 (2 Gaarde). 1626. Giørf 1668. 1723.
Gyrfi n. Navne, som synes at ligge dette nær, er de med -vin
sammensatte: Gjørveu i Stryn, udt. Jørva (a Gyrwinn BK. 10b), Gjørva
i Sunnelven, udt. paa samme Maade, og Gorvin i Sogndal Soga (G o r u i n
BK. 35 b). Disse Navne kan udledes af g o r n., Dynd, Mudder. S. Bugge
formoder, at Gyrfi kau komme af *Gor-vé. Med Hensyn til Formen jfr.
Kvindenavnet I» y r f i af * Þ ó r - v é og svensk Skøfde af S k ø þ v e. * G o r - v é
kan som 1ste Led indeholde go r n., i Betydning: levret, størknet Blod.
hvoraf oldn. gyrja, besudle med Blod. Gyrfi har da egentlig betydet: en
Helligdom, som er klæbrig af det udgydte Blod af de slagtede Offerdyr, jfr.
Hyndlulj. 10.
204. Flakkenberg. Udt. fla’tteribér. — af Fraknabergæ AB.
5. Fraknaberg (Akk.) AB. 18. Fraknabergh AB. 6 s. Ffraknebergh
NRJ. II 221. " Fratthenbergb 1559. Fracknebergh 1590 (2 Gaarde).
Fraechenberrig 1626. Flachenberg 1668. 1723.
Fraknaberg. Nutidsformen er opstaaet af den gamle Form ved,
at det første r ved Dissimilatiou paa Grund af det følgende r er gaaet over
til 1, og k n gaaet over til tn ved en meget hyppig Lydovergang, hvorefter
f. Ex. det gamle Bjarknes nu overalt er blevet til Bjartnes (Bjertnes).
Betydningen af 1ste Led er ukjendt (O. R.).
205. Skjelven. Udt. sjølva, Dat. -van. — a Skæilfu DN. III
154, 1333. i Skialfu DN. V 96, 1336. i Skælghu DN. II 226, 1345.
Skelwe NRJ. II 221. Skelwene Cap. Skelffuenn 1559. 1590.
Schol-ffuenn 1590. Schieluenn 1626 (2 Gaarde). Skelfuen 1668. Schelfven
1723.
Skjalfa f. Maa egentlig være Bækkenavn, «den skjælvende». Samme
Navn er Skjelve i Nes Hdm. og i Stange, og i Flt., Skjelver, findes det i
Fet og i Grue. Stammen Skjalf- findes ogsaa i flere andre Stedsnavne,
som Skj alfaland, nu Skjæveland, paa et Par Steder i Stavanger Amt.
Paa enkelte Steder synes Forklaring af et Elvenavn ikke at passe (Bd. III
S. 52). En Sms. med dette Navn er Skj ei vaagen, GN. 196, Skelfovágr, opr.
* Skj alfuvágr, ved en Vik af Beitstadfjorden; denne Gaatd har vel opr.
hørt under Skjelven.
20(5. Hegstad. Udt. hcéliksta. — af Hegstadom AB. 5. 6.
Hegstad NRJ. II 221. Hegstadt 1559. 1590. Heigsta 1626. Hegsta
1668. Hegstad 1723.
Heggsstaöir, mulig sms. med Mandsnavnet H e g g r, der
forekommer som saadant et Par Gange paa Island. Jfr. Værdalen GN. 31 (Personn.
i Stedsn. S. 122).
207. Klefstad. Udt. lcløffsta. — Klepstacl NRJ. II 221.
Clyppe-stedh DN. XI 783, 1552. Klepstaadt 1559. Kløffstadt 1590. Kleffsta
1626 (2 Gaarde). Klefstad 1668 (3 Brug, alle da øde). Kløfstad 1723.
KleppsstaÖir, sms. med Mandsnavnet Kl ep pr, som findes brugt
nogle Gange paa Island, og efter de mange Stedsnavne, som er dannede deraf,
ogsaa kan sluttes at have været i Brug i Norge. Dette Gaardnavn findes, i
lidt forskjellige Nntidsformer, flere Steder baade paa Østlandet og
nordenfjelds (Personn. i Stedsn. S. 161).
208—210. Berg-. Udt. bcérg (ogsaa kaldet sdnnvåUbærg efter
et Grændenavn, til Forskjel fra Sakshaugberg GN. 7 og Søleberg GN.
66). — af nidra Berge AB. 5. Bergh NRJ. II 221. Bergh 1559.
Berigh 1590. Berrig 1626. Berg 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
