Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 206
NORDRE TRONDHJEMS AMT
29. Sparbuens Præstegaard. — Thuff (Akk.) AB. 14. af
Thuff AB. 13. a Thufwe DN. V 426, 1431. Tuu 1668. Tuuff 1723.
Se Skogu GN. 83. Her har Navnet Hensyn til en meget fremtrædende
Fjeldknaus.
30. Harnrein. Udt. hdmmrem. — Hambrym NRJ. II 213.
Hamrum 1559. 1590. Hammer 1626. Hamrum 1668. 1723.
* H a m r e i m r, hvori 1ste Led er hamar r m., Berghammer (Indl.
S. 53). Navnet findes ikke andensteds.
31. Kaaberg. Udt. kåber. — af Kodaberge AB. 15. Kiøberg
1559 (2 Gaarde). Kodberigh 1590. Kouberrig 1626. Raaber 1668.
Kaaberg 1723.
1ste Led indeholder vel samme Stamme som Koen, Inderøen GN. 180;
se dette.
32. Barkald. Udt. barkallen, Dat. -la. — Berekaldt 1590.
Baard Kaall, Baarkald 1626. Barkald 1668. " Barekhald 1723.
Navnet findes ellers kun i Lille Elvedalen. Det er troligt, at -ald lier
er Afledningsendelse, og at Grundordet er barki m., Luftrøret, der enkelte
Gange findes i Stedsnavne, sandsynlig sigtende til en trang Aabning, en
Kløft eller lign., ligesom strjúpi m., Strube, findes med saadan Mening i
Navne. Barke i Strand i Ryfylke synes snarest at være kaldet efter en Fjord
eller Fjordmuuding. Af andre Navne, som kan henføres hertil, kan mærkes
Barkegjuvet i Rollag, fordi her 2det Leds Betydning passer godt til denne
Forklaring (se Indl. S. 51 under gljúfr). I Elvedalen kunde en naturlig
Anledning til et saadant Navn findes i det eiendommelige, under Navnet
«Jutulhogget» bekjendte dybe Skar i den Fjeldstrækning, som adskiller
Glommedalen fra Tyldalen. Men det er ogsaa tænkeligt, at Gaarden kan
have Navn efter en Fos, som ogsaa kaldes Barkalden (Bd. III S. 379 f.). Her
i Sparbuen synes det ikke let at paapege noget særlig eiendommeligt ved
Beliggenheden eller Omgivelserne, hvortil Navnet kunde have Hensyn. Man
kunde derfor fristes til at antage Navnet for en Opkaldelse efter Gaarden i
Østerdalen.
33. Gustad. Udt. güssta. — Gustadt DN. XI 778, c. 1550.
Gudsta 1590. Gusta 1626.’ Gustad 1668. 1723.
Mulig sms. med Mandsnavnet Gaut r eller et med Gaut- begyndende
Personnavn, f. Ex. Gautulfr (jfr. Levanger GN. 30). Det er dog ligesaa
muligt, at vi her har en Sms. med Mandsnavnet G u ð r e k r (se Personn. i
Stedsn. S. 82 f. og 101). Jfr. ogsaa Skogn GN. 130.
34. Braset. Udt. braset. — Bradsett 1590. Braasett, Bradßet
1626. Braßet 1668. Braset 1723.
Findes ogsaa i Yang Hdm. og i Rødø. Det maa være samme Navn som
det hyppige Bratset, altsaa opr. Brattasetr af Adj. brattr eller
Bratts-setr af Mandsnavnet Brattr, her sandsynligt det første (jfr. Personn. i
Stedsn. S. 51). Gaarden ligger i en Bakke.
35. Yaaset. Udt. vaset. — Vadeszetther DN. X 795, c. 1550.
Waaßet 1668. Woeset 1723.
I Saml. af Elven, opfører O. R. Navnet under Tvivl som indeholdende
et Elvenavn i 1ste Led. Det maa isaafald være et Elvenavn af Stammen
Vaö-, som man formodentlig ogsaa har i GN. 50 ndf., i Elvenavnet Vaadaa
i Orkedalen (sms. med -aa og med Til jevning af Vokalerne?) og sandsynlig
ogsaa i endel andre Navne. Da setr saa ofte sammensættes med
Personnavne, kunde man dog maaske snarere tænke paa en Udledning af
Mandsnavnet V a ö i, hvormed Vastad i Vestby og nogle flere Gaardnavne antagelig
er sammensatte (Bd. II S. 0, jfr. I S. 115. Personn. i Stedsn. S. 274).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
