Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SPAKBUEN
207
36. Bulungsnes. Udt. bo’löngsnæs. – Bollingneß 1668.
Se flg. GN.
.37. 38. Bulung. Udt. bo Ung. — a Bulungi DN. II 55, 1301.
i Bulunge DN. II 436, 1403. a Bulunge DN. V 436, 1431. a Bulunge
AB. 7. Bullogh (!) NRJ. II 213. Bollung 1559. Bollingh 1590.
Bull ung 1626. Bolling 1668. Balling 1723.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Vaage og i Faaberg, udt. ligesom lier.
Bd. IV, 1 S. 89 fremsættes den Formodning, at det er at forklare af det af
Fritzner anførte bulnngr, bo lun g r m., Stabel af sammenlagte Stokke.
I en lignende Betydning er det vel ogsaa at forstaa i B o 1 u n g a h o 11, nu
Bonnegolt i Hedrum, og i Bollonggaæy eller Bolung har ceyri,
som vel er det nuv. Balangrud i Lunner (Bd. IV, 2 S. 128). I Bolnngneset
ved Indløbet til Tomrefjorden i Vestnes og i det islandske Boln li gar vik
(eller Bul ) er det vel snarere at forklare af bolungr m., ung Oxe (af
bo li, Oxe). Af bolungr i denne Betydning maa man vel ogsaa aflede
Elvenavnet Bolunga eller Bolinga i Holtaalen, hvoraf man der har
Gaardnavnet Bolingmoen (Bd. XIV S. 224). Dette Elvenavn kan neppe paavises
ellers, men er vel beslægtet med de svenske Sønavne Bållingen og Bollungen.
Det kan endelig merkes, at Bulungen ogsaa forekommer som Navn paa Skjær.
39—41. Lorvik. Udt. lorvika. — Lorwigh NRJ. II 213.
Loruigh 1559. 1590 (2 Gaarde). Loeruig 1626. Laarwig 1668.
Laar-wiig 1723.
Sms. med det samme Elvenavn Lora. som Loraas, Inderøen GN. 159.
Elven danner paa sit nedre Løb Giændsen mellem Inderøen og Sparbuen.
42. Hegstad. Udt. hcéMsta. — Hegstadh NRJ. II 213.
Heg-stadt 1559. Hegsta 1590. Hegstad 1668. 1723 (da ode).
Kan være sms. med Mandsnavnet Hegg r (Personn. i Stedsn. S. 122).
Jfr. GN. 79 ndf. og Værdalen GN. 31.
43—45. Smolan. Udt. smolan, Dat. -låm. — af Smolom
AB. 15. Srnwle NRJ. II 213. Smole OE. 86. Smollenn DN. X 795,
c. 1550. Snole (!) 1559. Smulle 1590 (3 Gaarde). Smulenn 1626.
Smulen 1668. 1723.
S m o 1 a r. Findes ikke andensteds som Gaardnavn, medens Smole, en
Sæter i Lyster, mulig kan være samme Navn. S. Bugge formoder, at det
kommer af et til Dansk «Smule» svarende Ord. Ji’r. svensk Dialektord
s mo la f. Maaske = «smaa Jordlapper». Jfr. ogsaa Folkespr. Mole m.,
særskilt Del, og Gaardnavnet Molor i 0.’ Slidre (Bd. IV, 2 S. 304).
46. Bamberg. Udt. rammberan, Dat. -råm. — Ramberrig
1626. Ramberg 1668. 1723 (da øde).
* Rafnaber g, Ravneberget, sms. med Fuglenavnet rafn. Meget
hyppigt baade som Gaardnavn og som Navn paa Fjelde. Naar det bruges
som Gaardnavn, maa det ogsaa egentlig have tilhørt et nærliggende Bjerg.
47. Kolset. Udt. Ica Uset. — Kulsett 1590. Kalldset 1626.
Koldset 1626. Koldßet 1668. Koldset 1723 (da øde).
* Kollssetr, sms. med Mandsnavnet Ko lir. En Sms. med
Mandsnavnet Kolli eller Kvindenavnet Kolla var dog ogsaa tænkelig (Personn.
i Stedsn. S. 166).
48. Solberg. Udt. sø’lberan, Dat. -råm. — Soelbergh NRJ. II
213. Solberg OE. 85. DN. XI 778, c. 1550. Solbergh 1590.
Sal-berrig, Solberrig 1626. Solberg 1668. Soelberg 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
