Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SPAKBUEN
215
S ei in, sms. meel vin. 1ste Leder vistnok Trænavnet selja. Findes,
nu tildels i Formen Sæle, ogsaa i Varteig, Vang Hdm., 0. Slidre og Egge
(jfr. Bd. I S. 282. III S. 86). Her er Navnét fra det 16de Aarh. blevet
misforstaaet, som om det var sms. med liö, Li, og denne Opfatning ligger ogsaa
til Grund for Nutidsformen.
116. Hjelinset. Udt. j&lnset. — Hielmsettir 1590. Hielmset
1626. Hielmßet 1668. Hielmset 1723.
Jfr. Laanke GN. 179. 1ste Led kan være Mandsnavnet Hjalmr; men
da der gaar en Bæk forbi Gaarden, kunde man ogsaa tænke paa et Elvenavn
Hjalm eller Hjalma (se Personn. i Stedsn. S. 132. Thj. VSS. 1891
S. 19£.
117. Bjørnhus. Udt. hjø’nnüsan, Dat. -såm. — Biørnbuus
1626. Biørnhuuß 1668. Biørnhuus"l723.
Sms. med Mandsnavnet Björn (Personn. i Stedsn. S. 44).
118. Aurstad. Udt. au r sta. — af Aurixstadhom AB. 13 (øvre
og nedre). Ewerstad NRJ. II 214. Ørestadt OE. 86. Ørstadt 1590.
Øuerstad, Øursta 1626. Ørstad 1668. Owerstad 1723.
Aurstad findes som Gaardnavn ogsaa i Nes Rom., i Volden og i Grong.
Paa det förste Sted har man det i MA. ligesom her skrevet af
Aurixstadhom. Denne Form synes at pege paa en Sms. med et Mandsnavn
A n r e k r (A niSrekr), hvortil der dog ellers neppe lindes noget Spor paa
skandinavisk Grund (derimod nok et gammeltydsk Audric, Odric). Der
kan derfor være Grund til at formode, at dette som flere tilsyneladende
Mandsnavne paa -r e k r i norske Stedsnavne er opstaaet ved den allerede i
MA. almindelige Tilbøielighed til at indskyde et k foran s med en følgende’
Konsonant, som har medført en Ændring i den foregaaende Stavelse t’or at
lægge en ny Mening ind i Navnet (jfr. Skogn GN. 167. Inderøen GN. 181).
Navnet i Nes formodes derfor Bd. II S. 341 at være sms. med et af
Elve-navneue A u r eller Aur a, der har tilhørt den forbi Gaarden gaaende Bæk,
en Forklaring, som der støttes ved, at der i Nærheden er et Par andre
ligeledes med Aur- sammensatte Gaardnavne. Der er vist al Grund til at antage,
at Navnet her ogsaa har den samme Oprindelse. Gaarden ligger mellem 2
Bække, hvoraf den ene gaar til Leksdalsvaudet, den anden til Figga.
119. Bildstad. Udt. biUsta. — af Bildistadom AB. 14.
Bild-stadt 1590. Bilsta 1626. Billstad 1668 Bilstad 1723.
Autages Personn. i Stedsu. S. 36 f. under Tvivl at kunne være sms. med
et Mandsnavn B i 1 d i, Bi 11 i, hvortil der kun fiudes svage Spor i Norge,
medens det derimod forekommer i Sverige og Danmark. Ved dette
Gaardnavn, som ogsaa findes i Mo Tl. og i Heskestad, kunde man ogsaa tænke paa
en Sms. med bildr i dette Ords Brug som Tilnavn; men det synes dog
betænkeligt at antage 3 Navne i forskjellige Landsdele afledede af dette.
120. Fossan. Udt. fassan, Dat. -såm. — Foßum 1668.
Fossum 1723.
* Forsar, Flt. af fors m., Fos. Ligger ved en Bæk med slerkt Fald.
121. Yekvani. Udt. vá’kkvœmman. — Weqiiam 1668.
Wed-quam 1723.
Sidste Led kunde formodes at være det almindelige h v a m m r m.
(Indl. S. 57); men Beliggenheden synes, om ikke Gaarden er flyttet, ikke at
passe til denne Forklaring. Da det gamle Leik v angr nu oftere er gaaet
over til Leikvam, Lekvam, var det muligt, at den samme Overgang er
foregaaet her, og at sidste Led saaledes kunde være v angr (Indl. S. 84). Udt.
med æ i mellemste Stavelse maa vel i begge Fald forklares som Følge af en
Assimilation med den foregaaende Vokal. 1ste Led kunde antages at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
