Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
235
17. Gjeilen. Udt. jei linn,, Dat. -låm. — Gellom 1559. Giellum
1590. Giellenn 1626. Gielen 1668. Geilen 1723.
Bestemt Flt,. af geil f., her vel at forstaa om Kløft, Passage mellem
Høider.
18—20. Tveraas. Udt. tva ras. — [af Tweraasom G. 123],
Twerass NRJ. II 229. Tweraas Cap. Tueraaßenn 1559. Thueraas
1590 (3 Gaarde). 1626. Tueraaß 1668. Over Tweraas 1723.
Betyder: en Aas, som stikker frem tvert over et Dalføre og lukker for
det. Jfr. Levanger GN. 52, 3.
20,3. Svedjan. Udt. svi"jan.
Se Indl. S. 80 under s v i ö a og Levanger GN. 4, 7.
21. Stjernen. Udt. stjenna, Dat. -nån. — Sthennen DN. XI
779, c. 1550. Stiøren DN. XII 830, 1563. Siønno, Skennde 1559.
Stierne 1668. 1723 (øde).
Yel "Stjarna f., Stjerne, saa kaldet efter sin høie Beliggenhed.
Samme Navn bruges om en Husmandsplads under Sand i Verdalen, der ligger
øverst paa en høi Aas.
22. Malmmarkaunet. Kaldes au ne, Dat. au ni. — af Mork i
Trekyle AB. 4. [G. 13], Medalmorek Cap. Morck DN. XI 779, c.
1550. Medelmørek 1559. Mellmørck 1590. Øune 1668.
Melmarek-øfne 1723 (da Underbrug til Viset). Matrikelnavnet er en ved
Misforstaaelse opkommen Forvanskning af Melmarkaunet.
Meöalmork, d. e. den mellemste Gaard M o r k, medens den flg.
Gaard Ystmark og det forsvundne Sødermørck (se under «Forsvundne Navne»)
er to andre Parter af den gamle Gaard. Om Navnet Mqrk se Indl. S. 68
og Værdalen GN. 68. Til Adskillelse fra Mork i Aas Sogn, GN. 134. har
denne Gaard i de to ældste Jordebøger Tillægget i Trekyle. Se derom
nedf. under «Gamle Bygdenavne»,
23. Ystmark. Udt. hý’ssmarfga (tildels hffs-). — Østmørck
1559. Ystmark 1668. Ystmarck 1723.
* Y z t a Mork, den yderste Gaard M. Gaarden ligger længere op fra
Fjorden end den foregaaende Gaard. Men her bruger man vel ligesom i
Verraljorden cud» og «ind» i Forhold til Hovedfjordens Trondhjemstjordens)
Retning, saaledes at det vestligste bliver det yderste. I Udtaleformen har
man et Exempel paa det ogsaa i disse Egne undertiden forekommende
«Halve-maal» (se Indl. S. 23 f.).
24. Rennemo. Udt. rctinnmóen. — Renmo 1668. Rennemoe
1723.
Kunde være sms. med Rennan, GN. 100, til hvilken Gaard den kunde
have hørt som Underbrug. Men det er ogsaa muligt, at Bratreitelven, ved
hvilken Gaarden ligger, kan have havt det ogsaa andensteds paaviselige
Elve-navn Renn a, og at Gaarden kan have Navn efter den.
25. Folletoss Almenning. Udt. faUafåssen.
Af Elveuavnet Folda, se Verran GN. 77. Elven gaar oppe i Fjeldet paa
et længere Stykke paa Grændsen af Beitstaden og Verran.
26. Sandsæter. Kaldes steffenheimen.
Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Steilen, som er opstaaet af
Stephanus. Heim m. er brugt ligesom oftere i Namdalen og Nordland, hvor
det bruges om Pladse og Smaagaarde, ofte som her sms. med et Personnavn.
Jfr. Bd. III S. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
