Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
241
75. Vesterlius. Udt. vtésstrus. — Westerhus 1559.
Wester-hws DN. XII 830, 1563. Westinhuss 1590. Westerhus 1626.
Wester-huuß 1668. Westerhuus 1723 (da øde).
Sammensætningen med -h Vi s tyder paa, at det er en udpartet Del af
en anden Gaard; dette maa enten være den gamle Gaard Tuv eller ogsaa
Haltuv.
76—77. Nordtuv. Udt. noltú. — af Nordthuf AB. 4. Nordtw
NRJ. II 230. Nordthuen, Nordthun 1559. Nortou, Nørtuo 1590 (2
Gaarde). Nortou 1626. Nortug 1668. Nortung 1723.
Se GN. 74.
78. 79. Kl et. Udt. Uætt. — Kleth NRJ. II 230. Kledh smst.
232. Kletth 1559. Klett DN. XII 830, 1563. Klette, Klett 1590
(2 Gaarde). 1626. Klett 1668. Klet, Klæth 1723.
* Kl ett r m., Fjeldknat (Indl. S. 60).
80. Prisring. Udt. prtsring. — Piißeringh 1559. Pessering
DN. XII 832, 1563 (allerede da Klokkergaard). Pißering 1590.
Peiß-ring 1668. Prisring 1723.
Et enestaaende Navn. At de ældre Skriftformer kan sluttes, at r i lste
Stavelse først er indkommen i senere Tid. Jeg formoder, at Navnets opr.
Form er *Pislareng, hvori lste Led er pislar, Gen. af pisl f. = pinsl,
Pinsel, Lidelse, og sidste Led eng f. Det maa da vel betragtes som et
«nedsættende Navn» (daarligt, pinsomt Bosted, jfr. Indl. S. 39). Det kan
sammenlignes med Gaardnavnet P i n s 1 a r, nu Pinsle, i Aker, 0. Eker, Nore og
Sandeherred. Jfr. Bd. II S. 124.
81. Romo. Kaldes ramåaune. — Remon DN. XII 831, 1563.
Røemoe 1723.
* R i m i in., langstrakt Forhoining, Jordryg. Nutidsformen er opstaaet
ved Vokalfiljevning. Samme Navn findes i Stod, GN. 145, hvor det ligeledes
i senere Tid ved Misforstaaelse er bleven skrevet Rømo. Gaarden maa i
længere Tid have været Ødegaard, hvorfor den er kommet ud af
Skatteregistrene. Deraf kommer det ogsaa, at Navnet har faaet Tillægget -aunet.
82. 83. Tessem. Udt. ttéssem. — Tesse NRJ. II 230.
Tess-eim Cap. Tessom 1559. Tessem DN. XII 830, 1563. Tiesim,
Tiesenn 1590 (2 Gaarde). Thesemb, Thersemb 1626. Teßem 1668.
Tessem 1723.
Sidste Led er h e i ni r, lste Led mulig et Elvenavn. Tessa er Navn paa
en Elv i Vaage, opr. Þ e s s a (se DN. II 4), og der findes .Spor til det i andre
Stedsnavne. Navnets opr. Form maa isaafald have været *Þesseimr. Den
Elv, som her skulde have hedet Tessa, maa vel være den, som gaar fra
Pris-ringvandet til Beitstadsnndet.
84. 85. Kvarving. Udt. IcvcCrving. — Hworwigh NRJ. II 231.
Hwerwe smst. 232. Queruenn Cap. Kuarrum DN. XI 779, e. 1550.
Kuarffuen 1559. Hueruing DN. XII 831, 1563. Queruinngh 1590
(2 Gaarde). Quaruig 1626. Quarwing 1668. Qwarving 1723.
Dette Navn, som ikke forekommer andensteds, maa være nær beslægtet
med det hyppige Kvarv, Kvarven, af h v a r f n., om en Odde, en Landspidse,
som stikker saaledes frem, at man fra den ene Side ikke kan se, hvad der
tindes paa den anden, eller maa gjøre en Bøining for at komme der forbi (af
hver fa, forsvinde, dreie, vende sig om, se Indl. S. 58. Fritzner II 113).
Gaarden ligger under en sterkt fremspringende Aas, omkring hvilken Elven
"Rygh. Gaarduavne XV.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
