Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
247
AAS SOGN.
Om Sognets Navn, se GN. 146.
Kirken er først i nyere Tid flyttet til Aas; den stod tidligere paa Elden
(GN. 138). Den maa have staaet der allerede i den katholske Tid; i
Refor-matsen kaldes den Eids Kirke efter Bygdenavnet (Eidet, Namdalseidet). Det
hørte indtil Midten af forrige Aarh. til Namdalens Fogderi, men dog i geistlig
Henseende (allerede i MA., se G. 113) til Beitstadens Præstegjeld.
Gaardenes Navne: 1.33. Annet. Kaldes nolaune.— afAudne
AB. 86. Onne 1590. Øunne 1643. Ounit 1669. Øvnet 1723.
Søraunet er GN. 36.
133,2. Aun trøen. Udt. auntrøa.
134. Mork. Udt. marle. — Morck 1559 (3 Gaarde). Mock (!)
1590 (2 Gaarde). Mørchenn 1626. Mørch 1643. Morch 1669. 1723.
* M o r k f., Skov (Indl. S. 68). Jfr. GN. 22.
135. Sørsitter. Udt. sø"rsétter. — Sither AB. 5 s. [af Sitter
G. 113]. Setter NRJ. III 222 f. Sitre Gap. Setther 1559. Sitter
1590 (2 Gaarde). Zitter 1626. 1643. Søer Sitter 1669. Sørzitter
1723.
Formen Sitter, der sees at, gaa saa langt tilbage som til Slutningen af
MA., er vel kun en Lokalform af S et r (O. R.). Den Andes ogsaa i Flatanger
(GN. 11), hvor Udt. er den samme som her.
136. Nordsitter. Udt. nolsétter. — Noer Sitter 1669.
Nord-zitter 1723.
137. Grøtmo. Udt. gráíppmó (ogsaa hørt: gr&ttmo). — af
Griotmoom AB. 86. Grotmaa NRJ. III 223. Gretmo 1559. Grøtmoo
DN. XII 831, 1563. Grøttmou 1590. Grytmou, Grøttmou 1643.
Grytmoe 1669. Grøtmoe 1723.
Gr.j ótmóar, sms. af grj ót n., Sten, især om stenet Jordbund (Indl.
S. 62), og m ó a r, Flt. af mór m., Mo. Lydovergangen fra tt til pp i Udt.
er eiendommelig og maa forklares af Paavirkning af det følgende m.
138. Elden. Udt. ø"Ua, Dat. -lån. — af Eldu Fornm. s. VII
267. 268. Njål a Kap. 75. 83. [af Elde G. 113], Ilde NRJ. III 222.
Eldenn 1559. 1590 (2 Gaarde). 1643. Elden 1669. 1723.
Elda, samme Navn som GN. 31. Udentvivl opr. Elvenavn. En Elv
Elda nævnes RB. 297 som gaaende forbi Hval i Asker; dette Elvenavn er
fremdeles bevaret i Gaardnavnet Elie (Elde) i Frogn, i Ytre Holmedal, i
Da-viken og i Kvæfjord og desuden i flere Sammensætninger som Eldedalen,
Eldevik. Eldaaen Andes endnu som Elvenavn i Storelvedalen, Ringebu og
Rennebu. Det kunde forklares af e 1 d r m., Ild, som sigtende til Vandets
Kulde («sviende som Ild»). Se Bd. II S. 73. Her maa Navnet have tilhørt
en Bæk, som söndenfor Gaarden gaar ned til Fergen, ved GN. 31 en Bæk,
der gaar ud i Hjellebotn. Jfr. «Gamle Bygdenavne» under E 1 d u e i ð.
138,2. Eldkleven. Udt. øljjeleiva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
