Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
NORDRE TRONDHJEMS AMT
139. Almlien. Udt. æmmlia. — Almlidt 1643. Almli 1669.
Almlie 1723.
Se Hegre GN. 114. En temmelig afsidesliggende Markegaard, langt oppe
ved Fergen.
140. Haneino. Udt. hanamó. — Hannemoo 1559. DN. XII
831, 1563. Jannemou (!) 1590. Hannemoe 1626. Hannemou 1643.
Hannemoe 1669. Hunnemoe (!) 1723.
* H a n a m ó r ?, hvori lste Led maa være h a n i, brugt som Tilnavn
eller som Mandsnavn. Som Tilnavn findes dette brugt i nogle Tilfælde i
MA.; som Navn kan det ikke paavises i Norge, men der er Spor til det i
Danmark og Sverige. Den saa sent som 1723 brugte Skrivemaade
Hunne-kan neppe ansees som et Minde om en ældre Form med u. Men det var dog
ikke umuligt, at den opr. Form kunde være H ú n a m ó r, der var gaaet over
til Hana- ligesom Húnaborg i Skedsmo og i Urskog, der allerede ved 1500
findes skrevet Hana-. Isaafald vilde det ligesom Hunemo i Gjevedal være
at forklare af et Mandsnavn Hún i, som kun en enkelt Gang lcan paavises
i Norge, men sees at have været adskillig brugt i Danmark og Sverige (se
Bd. II S. 167. Personn. i Stedsn. S. 136 ff.). Den første Forklaring er dog
vel den sandsynligste.
141. Kolstad. Udt. Mlsta. — Kollestad NRJ. III 222. Kolste
1559. Kolstadt DN. XII 831, 1563. Kolstadt 1590. Kollstad 1669.
Kolstad 1723 (havde da været ode i over 50 Aar).
Kolsstaðir, sms. med Mandsnavnet K o 1 r (Personn. i Stedsn. S. 167).
Jfr. Værdalen GN. 167.
141. 1. Jaintsveet. Udt. jamtsvée.
142. Skjerpmo. Udt. sjé’rpmóen, Dat. -möa. — Skepmo (!)
1559. Skerpmou 1590. Scharpmoe 1626. Schierpmoe 1669. 1723.
Med lste Led kan sammenlignes det paa Østlandet undertiden
forekommende Gaardnavn Skjerpa, svagt Hunkjønsord, som maa komme af Adj.
s kar pr og sigte til tør, mager Jordbund (Bd. III S. 293), jfr. Folkespr.
Skjerpa f., Skarphed, Haardhed, at Jorden bliver haard af Tørke.
Skjerp-moen i Fosnes har Navn efter Skjerpøen, paa hvilken Gaarden ligger, og hvis
gamle Navn vel er Skerpa med samme Oprindelse og Betydning.
143. Finvolden. Kaldes alm. va Hen [ogsaa hort: ßnnvållen].
Ligger inde paa Fjeldet mod Grændsen af Bjørnor. Udentvivl sms. med
Folkenavnet Finn.
144. liøgset. Udt. bøMsét. — Bicksette NRJ. III 222.
Box-setther 1559. Bog,Setter 1590. Boegsta(!) 1626. Bøvset 1669.
Bøgset 1723.
Navnet findes med samme Udt. ogsaa i Buviken og i Snaasen; Bigset i
Ulstein maa ogsaa være det samme. Gaarden i Buviken kaldes AB. 57
Byg-sætr og den i Ulstein AB. 82 Byxsætr. Betydningen af lste Led er
ganske usikker. At det skulde være Mandsnavnet Bjiigr er ikke
sandsynligt, fordi det vilde være lidet rimeligt, at dette Mandsnavn i den nordlige
l)el af Landet 4 Gange skulde forekomme sms. med -setr, men aldrig med
noget andet Efterled (jfr. Personn. i Stedsn. S. 40).
145. Staven. Udt. stdven (uforandret i Dat.). -—• Staffødenn
NRJ. III 222. Staffuin 1559 (2 Gaarde). Stauin 1590. Staføune
1669. Stavøvnet 1723.
* Stafin, af st af r m. (Indl. S. 78) og vin. Samme Navn er Stovi
i Bærum og Stave i Aal. S t a f r maa her sandsynlig opfattes som Fjeldnavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
