Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
NORDRE TRONDHJEMS AMT
frem netop ved Hovedelvens Udløb i Lyngen; ó maatte isaafald være gaaet
over til aa paa samme Maade, som O s s i n i Aker er blevet til Aasen, se
Bd. II S. 105.
Fjordnavnet Lyngen udtales Løgninn med Tostavelsestone. Derved
bekræftes den i N. Fjordn. S. 61 Anm. 1 fremsatte Formodning, at det er opr.
*Lygnir af logn n., Vindstille. Navnet burde saaledes rettest skrives
Lygnen. Fjorden skal udmerke sig ved meget roligere Vindforhold end den
veirhaarde Hovedfjord Namsen.
154. Altin. Udt. cÉltin, Dat. -tårn. — af Altum AB. 87 s.
(øde), [af Alten G. 113]. Alte 1559. 1590. Aalte 1626. Altte 1643.
Alte 1669. 1723. Jfr. Alteskott NRJ. III 222.
Navnet er nu best. Flt. Det indeholder udentvivl samme Stamme som
Alte i Fosnes, GN. 8, hvilket nu udtales Ælt, med «tykt» 1 og afkuttet
Ende-vokal. Om dette bemerker O. R. i en haandskreven Notits, at Udt. tyder
paa et ubestemt Flt. Alp tar, og han antyder, at begge disse Navne
indeholder et Elvenavn. Dette maa være et * A 1 p t, af al pt f., Svane, vel især
Hunsvane (Fritzner) = elptr, som meget hyppig har været brugt som
Elve-navn. Se Bd. I S. 116. III S. 337. Ldsbl. 149. Gaarden ligger nær en Bæk,
som gaar til Lyngen.
155. Gryten. Udt. gryta, Dat. -tån. — Grytthen 1559. Gryttin
1590. Grvttenn 1626. Grytenn 1643. Grøten 1669. Grytten 1723.
* Grvta, egentlig Elvenavn, dannet af grjót n., Sten, stenet
Jordbund. Et meget hyppigt Elvenavn. Her har det tilhørt den Elv, som østenfor
Gaarden gaar nordover til Lyngen.
156. Rødhammer. Udt. rø hamar en, Dat. -ra.
157. Bratlien. Udt. brattlia, Dat. -lien. —■ af Brattalijd AB.
84. BratteJidt NRJ. III 222. Brattliidt DN. X 796, c. 1550.
Bratte-liidt 1559. Brattlienn 1590. Bratlj 1626. Brattliidt 1643. Bratlien
1669. Bratlie 1723.
* Brattalíð, den bratte Li.
157,2. Sjoaasen. Udt. sjø’åsen.
158. Buvarp. Udt. buarp. — a Bowarpe AB. 86. Bowerp,
Boffuerp NRJ. III 222. Buuarp DN. X 796, c. 1550 (trykt: Bunarp).
Buuarp 1559. Buwarp 1669. Buvarp 1723.
Sidste Led er varp n., som i Navne dels betyder et Sted, hvor man
kaster, udsætter Fiskeredskaber, dels en sammenkastet Stenhob, Røs (Indl.
S. 84). Man kunde formode, at det her er at forstaa om et Gjerde af Sten,
jfr. Udtrykket verpa garði (Fritzner III 921a), saaledes at *Búvarp
(eller * B ú ð a r v a r p’?) kunde betegne et Gjerde om (eller en Tomt efter) en
Gaard eller en Bod.
159. Kalnes. Udt. M’Ines. — Kalnes NRJ. Ill 222.
Kall-nes DN. X 796, e. 1550. Kalnes 1559. Kallnes 1669. Kalnes
1723.
Ligger ved Udløbet af en Tverelv, som længere oppe gaar forbi Kaldal.
Det kan derfor temmelig sikkert sluttes, at Iste Led indeholder et gammelt
Navn paa Elven, som maa hænge sammen med Verbet kala, at gjøre kold.
160. Li. Udt. li. — Liid NRJ. III 222. Liiedt DN. X 796,
c. 1550. Liidt 1559. Lydt DN. XII 831, 1563. Liid 1669. Lied
1723.
Liö f., Li (Indl. S. 65).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
