Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. STOD
265
87. Haabotn. Udt. håbattn. — Haabandt 1559. Houffbarchen,
flougbotten 1626. Hobotten 1668. Hougbotten 1723.
* Hábotn, af Adj. hår, hoi, og botn m., i Betydning af en til den
ene Kant aaben, dyb Indsænkning (Indl. S. 45).
88. Østgaard. Udt. øissgal. — Øustegaardt 1559. Østergordt
1590. Østgaard 1626. 1668. 1723.
GN. 88—91, der ved sine Navne viser sig at være Dele at: en udpartet
Gaard, er udentvivl opstaaede af den forsvundne, AB. 12 nævnte Gaard Ré
(se «Forsvundne Navne»).
89-i-i)0. Nordgaard. Udt. nogat. — Norgard NRJ. II 216.
Noorgord OE 90. Nordgaardt 1559.’ Nordgordt 1590. Norgaard
1626. 1668. Nordgaard 1723.
91. Utgaard. Udt. iCtgal. — Vdgordh NRJ. II 216. Udgaardt
1559. Vdgordt 1590. Wdgaard 1626. Vtgaard 1668. Udgaard
1723.
Ut- sigter til, at Gaarden ligger nærmere Snaasenvandet og lavere énd de
foregaaende.
92. Klingen. Udt. M^nga, Dat. -gån. — Klingen 1559. Klingli
1590. Klinngenn 1626. Klingen 1668.’ 1723.
* Kl inga, Sideform til kringla f., Kreds, ßing (Indl. S. 62). Har
maaske her Hensyn til noget afrundet ved den Bakke, hvorpaa Gaarden ligger,
eller ved det østenfor i Snaasenvandet udstikkende Nes. Ofte forekommende
som Gaardnavn, i Formen Kringla ogsaa som Navn jiaa enkelte Engstykker,
saaledes paa Landstad i Værdalen og paa Vennes i Verran. Jfr. ogsaa Hegre
GN. 130.
93. Guste. Udt. gusst’. — Giestad NRJ. II 216. Gudestevnn
1559. Gudstadt 1590. ’ Gustad 1626. Gusta 1626. 1668. Gustad
1723.
Formerne paa -stad i de fleste Jordebøger maa udentvivl bero paa
Forvanskning, maaske fremkaldt ved, at Navnet Gustad var kjendt fra andre
Bygder; thi Eudelsen -stad kunde ikke afslides saaledes, at den nuv.
Navneform kunde være opstaaet deraf. Heller ikke kan det være sms. med s tein n,
som antydet i Formen af 1559. Derimod kan Guste være opstaaet af
4Gusteið ligesom Vestre (GN. 98. 99) af Ves tre i ö og Helge i Egge af
Helgeið, jfr. Øvre, Ylterøen GN. 14 Gaarden ligger i en Lavning,
hvorigjennem Veien fra Kirkebygden til Snaasenvandet ved Klingen og Tiltnes
gaar, ligesom Vestre ligger ved den vestligere Vei til Snaasenvandet ved Retlo.
Det er vel endog saudsynligt, at Vestreið har faaet sit Navn under Hensyn
til dette østligere Eid. Om Betydningen af lste Led kan jeg intet sikkert
sige. Da der intet Vandløb er i Nærheden, kan man ikke tænke paa det
Bd. II S. 350 formodede Elvenavn ’Gusta. Mulig kandetvære gustr m.,
Vindpust, sigtende til Sno gjennem Passet. Om eiö i denne Betydning se
Indl. S. 48.
94. Persgaard. Udt. p&’rsgalén. — Pedersgaard 1626.
Perß-gaard 1668. Persgaard 1723.
Udentvivl opr. en udskilt Part af en nærliggende Gaard. Sms. med
Mandsnavnet Per.
95. 96. Aasan. Udt. å san. — af Aasom AB. 12. [G. 117],
Aswm NRJ. 11 216. Aasem OE. 90. Aaßum, Ossum 1559 (2 Gaarde).
Aass 1590. Asumb, Aaßumb 1626. Aaßutn 1668. Aasum 1723.
•As ar, Flt. af áss in., Aas. Gaarden ligger paa en fremspringende Aas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
