Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. RN A A. SEN
275
Ord som oldsachs. hard (af harud), oldhøitydsk hart, Skov, endnu bevaret i
Navnene Harz og ■ Spessart. Til samme Stamme hører vistnok ogsaa
Folkenavnet Horöar, paa ßökstenen i Gen. Ent. harujs. Det er imidlertid
vanskeligt at forklare, hvorledes den nuv. Udtaleform er opstaaet af den gamle
Form. — Navnet Skarsli er bevaret i Skarslifjeldet i Nord for Snaasenvandets
øvre Ende.
13. Driivlati. Udt. dravlan. — Drafflim NRJ. II 220.
Draff-lanndt 1559. 1590. Drafflannd 1626. Drabland 1668. Drawland
1723.
Efter Udt. maa det være urigtigt, naar Skriftformerne fra 1559 af sees
at have opfattet Navnet som en Sammensætning med -land (jfr. GN. 37),
hvis man ikke vil antage, at Udt. Dravlan er fremkommen ved falsk Analogi
med Gaardnavnet Skavlan, hvilket dog er mindre rimeligt. Det maa antages
at være Flertalsform af en Stamme Drav!-; jfr. ovf. S. 61 og de der
sammenstillede Navne. Det kunde være tænkeligt, at der til Grund for flere af disse
laa et Elvenavn *I)rafla. Det er imidlertid at merke, at Gaarden ligger
ved en Elv, der kommer fra Drevsjøen, og som nu kaldes Dravlanelven, men
som man snarest kunde formode har havt det ogsaa andensteds forekommende
Elvenavn Drevja. Og det ligger meget nær at søge en Forbindelse mellem
Gaardnavnet og Elvenavnet. Det vil dog vel være meget vanskeligt at
forklare Dravlan af Drevja; derimod kunde det nok tænkes, at et Elvenavn
* Dr af la med den i Elvenavne ikke sjeldne Afledningsendelse -la var dannet
af samme Stamme, som man har i Søens Navn. Med Hensyn til Betydningen
kan man maaske tænke paa Sammenhæng med Fællesordet Drevja f., blod
Masse, Køre (se Aasen).
14. Sem. Udt. sjem. — a Sæeme DN. XI 125, 1421. af
Sieime AB. 9. [G. 116], Sym NRJ. II 220. Szeem OE. 89. Sem
1559 (2 Gaarde)! Sem, Senn 1590. Seimb, Siemb 1626. Sem 1668.
Semb 1723.
S æ e i m r eller S i e i m r, se Skogn GN. 154, 4 og Stod GN. 140. Gaarden
ligger ved den øvre Ende af Snaasenvandet.
15. Stovra. Udt. støvra. — Staffre NRJ. II 220. Støffrenn
1559. Staffrenn 1590. Støffrenn 1626. Støfren 1668. 1723.
Samme Navn som Stevren, Sparbuen GN. 65. Jfr. ogsaa Verran GN. 64.
15. 2. ITndershaug. Udt. um%sågan. — Wnndersehougen 1626.
Vndershoug 1668. Undershoug 1723.
1ste Led kunde være undr n., Under, forunderlig Ting, ogsaa brugt
om Spøgeri. Navnet kunde være foranlediget ved en Hoide i Nærheden, hvor
der troedes at bo Uvætter, eller ved en Haug, hvor der antoges at være
Spøgeri (jfr. Tlij. VSS. 1882 S. 8).
16. Aasvold. Udt. a svallen. — Osuoldt 1559. Asuoldt 1590.
Aßuoll 1626. Aaßwold 1668. Äaswold 1723.
* Asvollr, afáss m., Aas, og v o 11 r m., Vold.
17. Krosgaarden. Udt. krassgalen (ogsaa hørt: lcras-). —
Krogsgordt, Krossgordt 1590. Kragsgaardt, Krogsgaard 1626.
Kroks-gaard 1668. Krogsgaard 1723.
* K r o s s g a r ö r?, af kross m., Kors, og g a r ð r. Af de mange
Betydninger, k r o s s kan have i Stedsnavne (se Indl. S. 62), ligger det vel her
nærmest at tænke paa, at det sigter til, at Gaarden har tilhørt et i en Kirke
anbragt Kors som dets Jordegods. At g er indkommet i Skriftformerne fra
16de Aarh. af, skyldes den hyppige Lydforandring, at k (g) indskydes foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
