Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
NORDRE TRONDHJEMS AMT
med følgende Konsonant. At man ikke her kan tænke paa et opr.
*Króks-g a r ð r, hvori k s kunde være gaaet over til ss ligesom i Krossgal, Ringsaker,
GN. 366 (Bd. III S. 32), fremgaar vel af den aabne Vokal ligesom af det
forsvundne Navn Korsvold om en Nabogaard, se under «Forsvundne Navne».
18. Forberg. Udt. fårrbårr. — Fforbergh NRJ. II 220.
For-bergh 1590. Forberg 1668. 1723 (de to sidste Gange nævnt som
Klokkergaard).
Se Ytteroen GN. 12. Her er å kommet ind i sidste Stavelse ved
Vokal-assimilation.
19. Berg. Udt. bæri. — af Berge AB. 10 (østre Gaard), [af
Berghe G. ’116]. Bergh NRJ. II 220. Berg OE. 89. Beriig DN. X
796, c. 1550. Berg 1559 (2 Gaarde). Berig 1590. Berrig 1626.
Berg 1668. 1723.
Berg n., Berg, Klippegrund.
19. 7. Bomoauiiet. Udt. bombaune.
Jfr. GN. 21.
20. Navlus. Udt. nffvlus. — i Naflauso AB. 10. [af
Naf-lausom G. 116]. Nogless NRJ. II 220. Naffuelhus OE. 89.
Nagel-hus 1559 (2 Gaarde). Nagilhus, Nolffhuss 1590. Nauffuelhuus,
Naffuelhus 1626. Nagelhuuß 1668. Nagelhuus 1723.
Sidste Led er utvivlsomt -1 a u s a, der bruges i forskjellige
Sammensætninger med Betydning af Mangel paa noget (se Indl. S. 40); dette er nu
blevet til-lus paa samme Maade som Solussen i ld er opstaaet af *Sóllausa
(Bd. I S. 210). Det lste Led kunde det ligge nær at opfatte som afslidt for
Na fn-. * Nafnlausa kunde godt være et Gaardnavn, ligesom der har
været en Gaard Navnløs i Borge Sml. (Bd. I S. 274) og ligesaa en i Jølster.
Hvis dette lier er den opr. Form, maa n tænkes faldet bort ved Dissimilatiou
paa Grund af det foregaaende n.
21. Bomo. Udt. homo. — Bono (!) DN. X 796, c. 1550.
Bomou, Boumoe 1626. Boemoe 1668. Bomoe 1723.
Et. enestaaende Navn, som ikke sikkert kan forklares, naar man ikke
har det i ældre Skriftformer end de foreliggende. Iste Led kunde maaske
være b u g r m., Bøining, som ogsaa ellers undertiden i Navne nu er gaaet
over til Bo-, Det kunde da sigte til den store Bøining, som den forbi Gaarden
gaaende Bæk gjør, eller Bækken selv kunde have havt et af denne Stamme
dannet Navn, jfr. Elveuavnet Bogo i Meldalen. Man kunde maaske ogsaa
tænke paa Mandsnavnet Bo (af det gamle Bue?), som Aasen opfører fra
Jarlsberg, men som ogsaa har været brugt nordenfjelds (Anders Bosen i
Trondhjem 1520).
22. Rygvold. Udt. ryggv&H (g nærmer sig til ø). — af
Ryggia-velle AB. 9. [af Ryggiawelle G. 116], Rowoldh NRJ. II 220.
Rygge-uoll OE. 89. Ryguoldt 1559. 1590 (2 Gaarde). Ryeguoldt, Riguold
1626. Rygweld Í668. Rygwel, Rygweld 1723.
* R y ggj a r v o 11 r, den paa en Høideryg liggende Vold. Navnet passer
meget godt til Beliggenheden.
23. Bogset. Udt. bøUset. — Boksetther NRJ. II 220.
Bvg-setther 1559. Bygßett 1590. 1626. Bygßet 1668. Bogset 1723.
Se Beitstaden GN. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
