Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
NORDRE TRONDHJEMS AMT
6. Holandsøien. Udt. holavßisøia. — af Holande AB. 87.
Houlandt 1590. Hoelannd 1626. Houland 1643. Hougland 1669.
Hoeland 1723.
Holand, sms. med Adj. hor, høi. «Tykt» 1 er indkommet, som
undertiden er Tilfælde i Sammensætninger med -land i visse Lydforbindelser.
Gaarden er i nyere Tid flyttet ned paa Sletten ved Namsen. Deraf forklares
det nuv. Navn.
7. Vie. Udt. vi. — Videt (!) NRJ. III 221. Wy 1559. 1590
(4 Gaarde). Weye 1626. Vii 1643. Wy 1669. Wie 1723.
O. R. antager det for muligt, at Navnet er opr. Tostavelsesord, hvis
Endestavelse allerede er bleven sløifet i det 16de Aarh. ligesom i det flg.
Gaardnavn, Isaafald kunde det være opr. * V i ð i n eller * Y i ð i n, en Sms.
med vin, hvori Iste Led enten er viðr m., Skov, eller víðr, vid, snarest
det sidste. Dette Navn findes i Spydeberg, Hobøl, Nes Hdm., Vang Hdm.,
Land og Førde (Bd. I. S. 54. III S. 48). Jfr. Ogndalen GN. 49, hvor
Lydudviklingen, hvis den der antydede Forklaring er rigtig, har gaaet en anden Vei.
8. Leir. Udt. leir. — af Leiro AB. 86. Leer 1559. 1590.
Lher 1643. Leer 1669. 1723.
Leira, vel opr. Elvenavn (O. R.). Isaafald har Navnet vel snarere
tilhørt den lille Bæk mellem Gaarden og Vi end den nordenfor Gaarden
udløbende Elv. Ellers betegner Leira f. nu ogsaa: Lerjord, Lergrund (Aasen),
en Betydning, som vel er gammel og kan ligge til Grund for Gaardnavne af
denne Form. Jfr. Laanke GN. 180.
9. Østtun. Udt. aiisston. ■— Østum 1559. 1590. Østumb
1626. Østdunn 1643. Østduun 1669. Østdun 1723.
* Austtún, hvori sidste Led er tun n., indhegnet Gaardsplads,
dernæst Part af en Gaard; betyder saaledes: Østgaarden. Formodentlig er det
en i gammel Tid udskilt Part af Vi. Fra det 17de Aarh. har det været
skrevet Østdun, aabenbart fordi man urigtigt har sat det i Forbindelse med
GN. 21, hvilket saa meget lettere kunde ske, som Udtalen blev den samme,
enten sidste Led var -tun eller -dun. At denne Opfatning er feilagtig,
fremgaar dog allerede af, at Dun ligger betydelig østligere og længere oppe i
Dalen end denne Gaard (Thj. VSS. 1891 S. 241 f.).
10. Holo. Udt. /iø7ø, Dat. ho lon. — Hullunn 1643. Hullund
1669. Hollund 1723.
* Hola f., Hulning, Fordybning (Indl. S. 56). Den tidligere
Skrivemaade Holund beror paa en Misforstaaelse af Dativformen Holon (O. R.).
Gaaiden ligger ved Udløbet af en i dybt Leie gaaende Bæk.
11. Foinem. Udt. føi’nem. — Fonem 1559. Fonne 1590.
Fornemb 1626. Fennem 1643. Fønumb 1669. Fennum 1723.
En Sms. med heim r. Iste Led sammenstilles Bd. IV, 1 S. 184 f. med
den uforklarede Stamme Faun, som man har i Fogne i 0. Gausdal, i MA.
i F a il n i. Man kunde da antage, at der af F a u n har været dannet et
Elvenavn F øyn a, som var Iste Led i dette Navn. Der gaar en Aa forbi
Gaarden ned til Namsen.
12. Sklet. Udt. sMMt. — af Sklatom AB. 86. Sklette 1559.
Sklett 1590. Schlett 1626. 1643. Sklet 1669. Schlet 1723.
Navnet er enestaaende. S. Bugge formoder, at det kan være beslægtet
med Sletta f., Slud, Nordi. Sklett», Y. Namd. Sklætt, Trondhj. Slatr (se
Aasen og Ross). Formen i AB. kunde forklares ved, at Navnets Form til
sine Tider har varieret ligesom Fællesordets Former.
12,5. Skletiieset. Udt. skltfttnésse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
