Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. GRONG
293
13. Berge. Udt. bæ ri. — Biørge 1559. Berie 1590 (3 Gaarde).
Berie, Berig 1626. Berrj 1643. Berre 1669. 1723.
* Berg n., Berg, Fjeldgrund. Her i Dativ.
13,6. Bergsinoen. Udt. btérsmoen.
14. Jørem. Udt. jørem. — Jørrenn 1559. Jørenn 1590 (2
Gaarde). Jøemb (!) 1626. Jørem 1643. Jørumb 1669. Jørum 1723.
Maa være samme Navn som Sparbuen GN. 26. Der gaar en liden Bæk
forbi Gaarden.
15. Værem. Udt. værem. — Verenn 1559. Verum 1590.
Werumb 1626. Werem 1643. Werumb 1669. Wærum 1723.
Navnet Andes ogsaa i Drangedal og i Kolvereid, hvor man heller ikke
har middelalderske Former af det. Namsen _har ved Gaarden en temmelig
bred Udvidelse; denne maa i Fortiden have været opfattet som en Sø, da
Navnet Sem paa en strax ovenfor liggende Gaard ellers vilde være uforklarligt.
Som en mulig Forklaring af Navnet Værem tænker jeg mig, at denne Sø kan
være kaldet * V e r i ligesom et Vand i Værdalen, af den Stamme ver, som
man har i Verran, Værdalen og flere Navne (se ovf. S. 117 og 168), og at
dette kunde være lste Led i Gaardnavnet. Dette Sønavn maatte hentyde til
den svagere Strøm og det roligere Løb i denne Udvidelse af Elven.
16. Moum. Udt. morn. — Moo 1559. Mou, Moum 1590.
Moe 1626 (2 Gaarde). Mou 1669. Moe 1723.
Nutidsformen er Dat. Flt.
17. 18. Sem. Udt. sjem. — Sem 1559 (2 Gaarde). 1590.
Siem 1626. 1643. Wester Seemb, Østerseemb 1669. Westersem,
Østersem 1723.
* S i e i m r, se Skogn GN. 154, 4. Gaarde af dette Navn ligger ellers
altid ved Kysten eller ved Indsøer, og Navnet kan efter sin Oprindelse heller
ikke hentyde til en Elv. Det synes derfor her kun at kunne forklares ved
at antage, at Namsens Udvidelse strax nedenfor Gaarden i Oldtiden har været
betragtet som en Indsø. Jfr. GN. 15.
19. Heggem. Udt. hátjjem. — Heggenn 1559. Hegum 1590.
Hougenn (!) 1626. Heggem Í643. Heggumb 1669. Heggum 1723.
* Heggeimr, af Træna vnet h e g g r og h e i m r. Da der Andes et af
Trænavnet dannet Elvenavn Hegga, er det dog ogsaa tænkeligt, at et saadant
kan indeholdes i lste Led. Der er en liden Bæk ved Gaarden. Navnet
forekommer hyppig, men foruden her ellers kun paa Vestlandet og i
Romsdals Amt.
20. Kvitem. Udt. lcvttem. — Quittenn 1559. Quittem 1590
(2 Gaarde). Quitenn 1626. Quitem 1643. Quittumb 1669. Qvittum
1723.
* Kviteimr, sms. med heim r. Iste Led er vel det undertiden
forekommende Elvenavn Kvita (og Kvitaa), af kvitr, hvid. Der gaar en
større Bæk, nu Kvitemsbækken, forbi Gaarden. Jfr. Stjørdalen GN. 117.
21. Dun. Udt. don. — af Doon AB. 87. Donn 1559. Dun
1590. Dunn 1626. 1643. Duun 1669. Dun 1723.
Navnet tindes ogsaa i Fosnes, hvor man ikke har ældre Former af det
end fra det 16de Aarh. Betydningen er uvis. Tlij. VSS. 1891 S. 242 nævnes
som tænkeligt, at det kunde være en sammendraget Sammensætning af en
vokalisk udlydende Stamme med vin, i Lighed med de andensteds
forekommende Brýn (= B r ú v i n), Hón og Hæn(= H ó-v i n, Há-vin),
Æ n (= A-v in), Mœn (= Mó-vin) osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
