- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 15. Nordere Trondheims amt /
299

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23. GRONG

299

63. Haapiies. Udt. hdpms.

Da det sandsynlig er et nyt Navn, kan det vel ligefrem komme af
Haap n., Haab.

64. Mellingen. Kaldes mS Iling småen.

Er egentlig Navn paa et større Vand, som gjennem en kort Elv har
Afløb til Namsen; opr. Mi ölingr m., noget som ligger i Midten. Ofte
brugt som Gaardnavn, især i den sydvestlige Del af Landet.

65. Smalaasen. Udt. smalåsen.

Ligger ved Smalvandet, der maa have Navn af, at det er langt og
smalt.

66. Staldviken. Udt. stdllvilga, kaldes ogsaa stallan.

Ligger ved en fra den sydvestre Ende af Tunnsjøen indgaaende Bugt.

Iste Led er mulig det af Aasen og Koss fra Vestlandet opførte Stall m., en
ophøiet Flade, en Høi med flad Top og bratte Sider, jfr. oldn. s tal lr m.,
Alter. Det er ikke usandsynligt, at dette Ord har været brugt som Navn
paa den udenfor Bugten liggende 0, Lillefjeldøen, som har meget bratte Sider
og ovenpaa en myrlændt Flade. — GN. 66—75 udgjør Røirvikens Kapelsogn.

67. Smaayandene. Udt. små’vattnan.

Ligger i Nærheden af en hel Del smaa Vande.

68. Møkkelviken. Udt. møkkelvi^a.

lste Led maa være Adj. mikill, stor.

68,2. Giidfjeldet. Udt. ikke opgivet.

O. R. formoder, at Navnet er taget efter lappiske Guder. Ligger paa
den største 0 i Tunnsjøen, Gudtjeldøen.

69. Tiiniisjø-Røirviken. Udt. tynnsjø-røi’ r vika.

Se GN. 71. Om Navnet Tunnsjø se Lierne GN. 10.

70. Gjersviken. Udt. j(é’lsvik.a.

Jfr. Lierne GN. 40, 4.

71. Roirviken. Udt. røirvika.

lste Led er vel snarest Røyr f., Vandplanten Rør. Ligger ved den nordre
Ende af Søen Limingen. Her staar Kapelsognets Kirke.

71,2. Yægterlien. Udt. vcékktalia.

Har Navn efter Søen Vægteren, ved hvilken Gaarden ligger.
Yæktar-sjøen heder ogsaa et Vand i Frostvikens Sogn i Jemtland.

72. Nyviken. Udt. ný’víJga.

73. Huddingslien. Kaldes hiidäingsvattne.

Ligger ved Huddiugsvandet, der har Afløb til Vægteren og Limingen.
Formodentlig er Huddingen egentlig Navn paa Vandet; dette Navn
forekommer ikke andensteds, men det er maaske beslægtet med Elvenavnet Hydda
og Sønavnet Hyllingen (Hydlingen i Koros, jfr. Bd. XIV S. 201.

74. Namsvandet. Udt. nammsvattne.

Har Navn efter det store Vand (egentlig 3 Vande, forbundne ved Sunde),
hvorfra Namsen (udt. Namsinn med Tostavelsestone) strømmer ud. Elvens
Navn forklarer O. R. (Thj. VSS. 1891 S. 212 f.) af Naumusær, sms. af
Elvens opr. Navn N a u m a, hvoraf Dalens gamle Navn Naumudalr, og
sær m., Sø. I dette gamle Navn har lste Led undergaaet samme
Forkortning og Svækkelse af Vokalen, hvorved ogsaa Namdalen er opstaaet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/15/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free