Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
NORDRE TRONDHJEMS AMT
78. Øie. Udt. øi. — Øye DN. XII 749, 1543. Øye 1559.
1590. Øyenn 1626. Øye 1643. 1669. 1723.
Gaarden ligger paa en i Øievandet udstikkende Halvø, der endnu ved
Høivande er omflydt.
79. Rosendal. Kaldes slcö’jen, Dat. -ja. — Rosendahl 1669.
Rosendahll 1723.
Navnet er vel indkommet ved Opkaldelse.
79. 2. Meidalen. Udt. met dalen.
Navnet skrives paa Rektangelkartet Meeidalen, og denne Skrivemaade
turde være rigtig efter dets Oprindelse. Den ligger i en lav Dalsænkning
mellem den til Foldenfjorden gaaende Foldalselv og Øievandet. Denne kunde
nok være kaldet Meeid, af * M i ö e i ö, det midtre Eid, i Modsætning til andre
Eider paa Overgangen mellem Nainsendalen og Folden.
80. Bjørlien. Udt. bjøllia. — Biermelijdh DN. XII 748, 1543.
Biørnli 1669. Biørmlie 1723.
Ligger ved Bjørlielvens Udløb i Øievandet. Denne kan betragtes som
Begyndelsen til Hølandets Yasdrag, og da dettes nederste Del, Afløbet fra
Eidsvandet til Namsen, heder Bjøra (jfr. Overhallen GN. 53), er der al Grund
til at tro, at dette Navn har tilhørt hele Yasdraget og saaledes ogsaa denne
Elv. Mod denne Antagelse kan det ikke stride, at den korte Elv mellem
Grungstadvandet og Eidsvandet, altsaa en Del af Vasdraget, heder Eida,
hvilket vel er et senere dannet Navn ligesaa vel som Søraaen, der nn bruges
som Navn paa Elven ovenfor Grungstadvandet. Formodningen støttes ogsaa
ved, at en Aa, der udspringer nær dennes Kilder og gaar nordover til Folden,
heder Bjøraaen. Skriftformerne af Gaardnavnet maa da ansees som
Forvanskninger og Bjørlien som den rette Form. Elvenavnet Bjøra, opr. Bjóra,
maa afledes af bj órr m., Bæver.
81. Hognes. Udt. hangnés. — Hognnis 1590. Hougnnes
1643. Hognes 1669. 1723.
Vel opr. *Hauganes. hvori lste Led er Gen. Flt. af h a u g r m.,
Haug. Jfr. Stjørdalen GN. 112.
82. Flaatt. Udt. flått. — Flautt 1559. Fløtt 1590. Flott
1626. 1643. Flot 1669. 1723.
* Flot f., Flade, flad Strækning (Indl. S. 50). Gaarden ligger paa en
Flade ved den søndre Ende af Øievandet.
83. Flakken. Udt. fla’Jgken, Dat. -ljå. — Flaeke DN. X 796,
c. 1550. Flach 1669. 1723.
Har vel Navn efter en Udvidelse af Elvene, nu kaldet Flakkene (Kartet).
Navnet forekommer ogsaa i Klingen, i Birkenes og paa Byneset, paa hvilket
sidste Sted man har den gamle Form F 1 a ð k a r, altsaa Flt. Her er vel den
opr. Form Ent. F 1 a ð k i. O. R. sammenligner ogsaa det af Ross fra Lister
anførte Flakka f., vid Flade. Denne Betydning maa ogsaa Navnet her have.
84. Raaum. Udt. råm. — Raa NRJ. III 221. Raa 1559.
Raae 1590. Roumb 1626. Raaum 1643. Raaumb 1669. Raam 1723.
Nutidsformen er Dat. Flt. Vel af r á f., Vraa, Afkrog (O. R.). Gaarden
ligger noget afsides i en Sidedal.
84,5. Raainoen. Udt. rå’moen.
85. Skarland. Udt. sMlam• — [Skordland NRJ. III 220?].
Skarland 1559. Skailandt, Skarlanndt 1590. Skollannd 1626 (2
Gaarde). Schiørland 1643. Scharland 1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
