Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. HOLANDET
Navnet forekommer neppe andensteds, og dets Forklaring bliver meget
uvis, naar man ikke liar det i nogen Form fra MA. Det er tænkeligt, at
Iste Led kunde være Skarv n., nogen Fjeldgrund. Man kunde ogsaa
sammenligne med S k a r a s t a ö i r, nu Skorstad i Fosnes, der sandsynlig indeholder
et Elvenavn, mulig *Sk<jr f.; et saadant kunde her have tilhore
Skarlands-aaen, som søndenfor Gaarden gaar ud i Bjøra. Ell Forklaring af s k a r ð n.
synes ikke at passe til Stedsforholdene.
86. Kjolgum. Udt. Jçalgåm, ogsaa Içalggålan. — Kiølginn
1590. Kiøglem 1626. Kiøgllem 1643. Køglumb 1669. Kiøglum 1723.
Den nuv. Form er øiensynlig Dat. Flt. O. R. formoder som en Mulighed,
at det er Folkespr. Tjelg, Bregne, brugt i Flt. umiddelbart som Gaardnavn.
Vokalen i Iste Stavelse maatte i dette Tilfælde være fremkommen ved
Assimilation med Endelsens Vokal (jfr. ellers Tjo Igår eim r ved Siden af
T e 1 g a r-, nu Tilrem i Bronnø). Der er forøvrigt flere Spor til, at der har
været et Elvenavn af denue Stamme, ligesom man har saa mange Elvenavne
af Plantenavne; her kunde Kjolgumbækken have baaret dette Navn, som fra
den kunde være gaaet over paa Gaarden.
87. Brembu. Udt. bremmbú. — Brenboo 1559. Bronnbou
1590. Brønndbou 1643. Brvnbøe 1669. Brønboe 1723.
Iste Led er Navnet paa den Elv, som forbi Gaarden gaar ned til Bjøra;
denne heder nu Brynna, udt. med Tostavelsestone og mouilleret n. Dette
Elvenavn findes ogsaa paa 2 Steder i Tryssil og i Formen Brynnaaen ogsaa
i Selbu; vel at aflede af brunnr m., Kilde, Brønd.
88. Hammer. Udt. hammar. — Hammer 1559. Hamer 1590.
Hammer 1626. 1669. 1723.
* H a m a r r m., Hammer (Indl. S. 53).
89. Mørkved. Udt. mø’rkvé. — Mørckuidt 1590. Møerkued
1626. Mørchued 1643. Mørckwid 1669. Mørchved 1723.
Se Beitstaden GN. 95. Her er den opr. Form udentvivl ® M y r k v i Ö r,
d. e. den mørke Skov.
90. Aavasmarken. Udt. avassmarka, Dat. -k/m. —
Ofuis-mark 1669. Øvesmarch 1723.
Den Aa, som rinder forbi Gaarden, gaar noget længere oppe gjennem
Aavandet; elter dette har Gaarden sit Navn.
91. Galgøften. Udt. gtälqøffta, Dat. -ten (ogsaa hort -qøfftna).
— Galgub 1590. Galgaup* 1626. Galgoffn 1643. Galgvfft 1669.
Galgoft 1723.
Det er vel sandsynligt, at sidste Led er gaupn (eller en Sideform
gauptn); men Betydningen af det Iste Led og det hele Navn bliver uklar
O. R.). Jfr. Gaupne, Sognenavn i Lyster, af gaupn f., den flade, aabne
Haand. Iste Led er maaske ga lg-, men Betydningen er usikker (S. Bugge).
92. Viken. Udt. ví’fa. - [Vikom NRJ. III 221?]. Wiickiem
1559. Wiigenn 1590. Vighenn 1643. Wigen 1723.
Ligger ved en Vik af Eidsvandet.
93. Eidet. Udt. ei. — Ed NRJ. Ill 221. Edt 1559. Eide
1590. Eydet 1626. Eyde 1643. Eid 1669. 1723.
* E i ö n. Gaarden ligger paa Eidet mellem Grungstadvandet og
Eidsvandet.
94. Grungstad. Udt. grongsta. — Gramdestad NRJ. 111 221.
Grungæstad DN. X 273, 1523. Grungeste 1559 (2 Gaarde). Grung-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
