Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
NORDRE TRONDHJEMS AMT
stadt, Grundstadt 1590. Gronngsta 1626. Grungstad 1643.
Grong-stad 1669. Grungstad 1723.
En enestaaende Navneform. Personn. i Stedsn. S. 98 er det under Tvivl
opført under Sammensætninger med Mandsnavnet G r u n d i, altsaa opr.
*Grundastaöir, ligesom Grundstad i Yaagan og i Borge Lof. Denne
Opfatning kunde synes at støttes ved, at man har nd i en Form fra det 16de
Aarh., og det er ikke ualmindeligt, at n forandres til ng foran s. Formen
Grungæstad fra 1523 ligesom Grungeste fra 1559 maa dog vække sterk Tvivl
om denne Forklarings Rigtighed. Blandt andre mulige Forklaringer kunde
man navnlig tænke paa Elvenavnet Grunga, som man har i Grungaaen i
Grnngedal i Telemarken, i Grungevandet i Fjotland og vel ogsaa i
Sæter-navnet Grungen, som forekommer oftere i Strøget mellem Voss og Sogn. Her
kunde det tænkes, at Navnet havde tilhørt Nordaaen, der nær Gaarden falder
ud i Hovedvasdraget; men Grungstadvandet kunde ogsaa have havt et at
samme Stamme afledet Navn. Det kunde ogsaa fortjene at merkes, at denne
Elv kommer fra nogle Vande, der heder Grønningen, hvilket Navn vel her
som andensteds er opr. Grunningr eller Grynningr, af g r u n n r,
grund. Derefter kunde Elven have hedet Grunninga, hvilket i
sammen-trukken Form kunde ligge i Gaardnavnet.
95. Haugen. Udt. hau’jen, Dat. -ji.
96. Mensheiinen. Kaldes mjlænvja, Dat. -tlåm (i Grong skal
det hede : mæ’nnsheimen).
Iste Led er Mandsnavnet Ments, sidste Led Heim ni., Hjem, Bosted,
som i Namdalen og Nordland ligesom i de indre Egne af Østlandet ofte bruges
om Smaagaarde og Pladse.
97. 98. Tyldum. Udt. tyHåm (eneste Form). — Tiildenn
1559. Thy ld um 1590. Thøldumb, Lilletholdenn 1626. Thyldenn,
Tøllden 1643. Tyllumb, Lille-Tyllum 1669. Stortyldum, Lilletyldum
1723.
Nutidsformen er Dativ. Maaske oprindelig Elvenavn, se Hegre GN. 98.
Gaarden ligger paa Tangen mellem Hovedelven (nu kaldet Søraaen) og den
fra Grønningvandene kommende Nordaaen.
99. Borstad. Udt. Mista. — ßøristadt 1590. Børstad 1643.
1669. 1723.
Iste Led er sandsynlig et Personnavn; men naar man ikke har det i
ældre Former, er det ikke muligt med Sikkerhed at bestemme dette. Rimeligst
er det at tænke paa Mandsnavnet Birgir (Byrgir), hvoraf ogsaa Børstad
i Vang Hd. forklares Bd. III S. 83. Den opr. Fonn isaafald * B y r g i
s-s t a ð i r.
100. Okstad. Udt. oJcssta. — Obstad NRJ. III 221. Ogste
1559. Vgstadt 1590. Wgsta 1626. Ogstad 1643. Oc-hstad 1669.
Ogstad 1723.
Se Sparbuen GN. 129. Formen fra 1520 kunde her støtte den
Formodning, at det er opr. ’Alfsstaðir og ikke kommer af oxi (uxi).
101. Romstad. Udt. rommsta. — Rumstadz sokn DN. XII
748, 1543. Romestad 1559. Romstadt 1590. Rumsta 1626.
Romstad 1669. 1723.
Er vel samme Navn som Klingen GN. 9, der i AB. skrives a f R au
mast ad om. Bd. II S. 107 sammenstilles dette Navn med Hensyn til det Iste
Led med Raumin, nu Rommen, i Aker og i Nes Rom., med R a u m s á s s,
nu Romsaas, i Aker, i Ullensaker og i Ringebu og videre med Folkenavnet
Raumar, hvoraf R au m ar iki, nu Romerike, og det bekjendte R au
nis-dalr, nu Romsdalen, ligesom flere af de andre i Nutidsform med Rom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
