Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
NORDRE TRONDHJEMS AMT
En Sms. med h e i m r. 1ste Led er vel en Omlydsform af en Stamme
gl anm-; det synes da at henvise til glaumr m., Støi. Navnet bliver at
sammenstille med Glommen i Øier, forsaavidt den rette gamle Form af dette
er G1 ø y m i n, se Bd. IV, 1 S. 175. I Betydning synes det at falde sammen
med Glømmi i Nittedalen, opr. Glymeimr (Bd. II S. 289). Det vilde ligge
nærmest at tænke paa et Elvenavn * G1 ø y m a som liggende til Grund for
Gaardnavnet; men her er ingen anden Elv end Bjøra, ved hvilken Gaarden
ligger.
58. Flasnes. Udt. flasnes. — af Fladensnese AB. 86.
Flax-nis 1590. FJasnnes 1643. Flasnes 1669. 1723.
Ligger ved en liden, til Eidsvandet gaaende Elv, som nu kaldes Flænna
(udt. med Tostavelsestone, «tykt» 1 og mouilleret n). Det synes utvivlsomt,
at der er en sproglig Forbindelse mellem Gaardnavnet og Elvenavnet; S.
Bugge formoder, at den opr. Form er *FlaÖnisnes, af *Flaönir, der
kunde være det gamle Navn paa Eidsvandet. Dertil vilde svare et Elvenavn
* Fleöna.
59. Risvik. Udt. HKsviJça, Dat. -Igen. — af Riisuik AB. 86.
Riswick NRJ. III 220. Rysuigenn 1559. Risuigh 1590. Risuig 1626.
Risuigh 1643. Riißwiig med Schar 1669. Riisvigen 1723.
Gaarden ligger saa langt fra Eidsvandet, at det er mindre sandsynligt,
omend ikke umuligt, at sidste Led sigter til en Vik i dette. Det er
rimeligere, at vik her hentyder til den sterke Indbugtning, som Fjeldet her gjør
omkring en myret Slette (jfr. Indl. S. 85 under vik). Ris- betegner vel her
som almindelig Kratskov (Indl. S. 70). Det i 1669 nævnte Schar, d. e.
® S k a r ð. Skar, er nu forsvundet, ialfald som Gaardnavn. Stedet har vel
ligget ved det Fjeldskar, som fra Risvik gaar over til Holandsøien i Grong.
60. Røtesmoen. Udt. r&tesmóen. — Rødissmou 1590.
Rattes-moe 1626. Rotismou 1643. Røtesmoe 1669. Røttesmoe 1723.
De ældre Former giver lideu Veiledning til at forklare Navnets
Oprindelse. Den korie Vokal i 1ste Stavelse gjør det vel mindre rimeligt at sætte
det i Forbindelse med Folkespr. Røte n., Rødder, ogsaa brugt om Bregner.
Bregner heder desnden nu her Grofte, hvoraf Groftøen i Namsen har Navn.
61. Fuglaar. Udt. fauglår. — Føglaar 1559. Fogler, Fouller
1590 (2 Gaarde). Fogler 1626. Fuglaar 1643. Fuglaer 1669. 1723.
Denne Gaard og den flg. ligger begge ved Bjøra og hver paa sin Side
af en eiendommelig poseformet Bugt, som Elven her gjorde, indtil den i
forrige Aarh. brød sig igjennem den smale Hals, fra hvilken Tid der kun er
en Kvisl i det gamle Løb. Man kunde gjette, at Bjøra er et yngre Navn
paa Elven, og at den opr. har hedet Fugla, et ogsaa ellers forekommende
Elvenavn, og at dette ligger til Grund for Gaardnavnene; men det var vel
ogsaa muligt, at et enkelt Parti af Elven har baaret dette Navn. Sidste Led
kan vist ikke have noget med á f., Aa, at gjøre. Jeg formoder, at det er
lær n., Laar; denne Formodning støttes ogsaa af nogle af de ældre
Skriftformer. Det tør maaske ikke være for dristigt at finde en Anvisning til at
forklare dette Ords Anvendelse i Gaardnavnet i den Lighed, som denne Bugt
af Elven frembyder med en i den gamle Dyreornamentik almindelig Form
for Fremstilling af Dyrs, ogsaa Fugles, Laar eller den øverste Del af deres
Lemmer. Forskjellen i Udt. af Iste Led i begge Navne antager S. Bugge har
sin Grund i, at sidste Leds Vokal er mere aaben i det ene Navn end i det
andet; han formoder, at fugl engang har været bøiet i Dat. Ent. f ugl i,
men i Gen. Flt. f o g 1 a.
62. Fiiglein. Udt. fugglem. — Figlem, Foglim NRJ. III 220 f.
Foglenn 1559. Follom (!) 1590. Foglenn 1626 (2 Gaarde). Fugllem
1643. Føglumb 1669. Fyglum 1723.
* Fugleim r, sms. med heimr; se frg. GN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
