Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. VEMUND VIK
323
11. Lænn. Udt. læm. — Lend NRJ. III 223. Leidt, Lend
1559. Lenndt 1590. Leehnn 1626. Lennd 1643. Leen 1669. Lehn
1723.
O. R. anser det for muligt, at det kan være samme Navn som Sparbuen
GN. 17, i AB. af Leidendi. Jeg tror dog ikke, at Udt. af begge Navne
er ganske den samme, men at den her antyder, at en Endevokal er sloifet.
Isaafald kan det være Ordet len di n., Landstrækning, Jordbund, som ofte
findes som sidste Led i sammensatte Navne, men paa et Par Steder i det
Sydvestlige, i Bakke og i Lye, ogsaa findes usms. som Gaardnavn. Denne
Forklaring stemmer ogsaa bedst med de ældre Former.
11.2. Varpneset. Udt. värpnésse.
lste Led er varp n. Sted, hvor man kaster, udsætter Fiskeredskaber;
jfr. det af Aasen fra Helgeland anførte Varpa f., en Laksevorpe. Om et
andet varp, opkastet Stenhob, Røs, kan der her ikke være Tale, da denne
Betydning af Ordet vist er ukjendt nordenfjelds (jfr. Indl. S. 84).
11.3. Aakerviken. Udt. akervtya.
11,6. Gaasneset. Udt. gwsnésse.
12. Huls. Udt. hæls. — Hals 1559. Halß 1590. Halsß 1626.
Halls 1669. Halss 1723.
Hals m., Hals. Ofte brugt som Gaardnavn. Her sigter det vel snarest
til den smale, lavere Aas, som stikker ud fra Fjeldet Toddumsakslen og ud
til Soen. Jfr. Indl. S. 53.
13. Katmarken. Udt. Icdttmarka, Dat. -k,en. — i Kattamork
DN. IV 213, 1341. Kattmarck 1559. 1590. 1643. Kattmarch 1626.
Katmark 1669. Katmarch 1723.
Se Overhallen GN. 74.
14. Guld viken. Udt. goUvfya. — Guluick NRJ. III 220.
Guluigenn 1559 (2 Gaarde). Gulduigh 1590. Guluigenn 1626. Gulluig
1643. Gulvviig 1669. Guldvigen 1723.
Et oftere forekommende Navn, som vel er at forklare af gull n., Guld,
og altsaa at forstaa som et «rosende Navn». Man kunde dog ogsaa opfatte
lste Led som Mandsnavnet Gu 11 i, der ved 1520 oftere findes brugt i Trond
hjems Stift og endnu i den nyeste Tid har været i Brug i Helgeland (Personn.
i Stedsn. S. 102. Aasen, Navnebog S. 18).
14,3. Stranden. Udt. strdnna.
14.6. Mærraneset. Udt. mæ rranésse.
Af Folkespr. Merr, Mærr f., Hoppe. Maa ligesom i Regelen ogsaa det
hyppige Navn Hestnes sigte til, at Stedet har været brugt som Havnegang
for Heste.
14.7. Braaholinen. Udt. bråhålmen.
Af’ Braad n., Tjærebredning af Baade; altsaa en Holme, hvor Fartøier
lægges op for at tjærebredes; jfr. Braadbenk (Aasen)? Usikker Forklaring.
15. Todduin. Udt. töddöm. — Taadenn 1559. Todøø, Tødt
1590. Thødaas (1) 1626. Thødurn 1643. Tødum 1669. 1723.
Enestaaende Navn. Den nuv. Form synes at være Dat. Flt. Man kunde
maaske sætte det i Forbindelse med taö n., Gjødsel, eller snarere med taÖa f.,
g.jodslet Eng.
16. Havik. Udt. hävilça. — Haffuick NRJ. III 219. Haffuigenn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
