Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
NORDRE TRONDHJEMS AMT
liggende Sommerhus. Det sidste maa have været en Ødegaard, maaske en
Sæter, som kun beboedes om Sommeren. Sommerhus findes ellers kun i
Hadsel, men falder vel i Betydning omtrent sammen med det meget hyppigere
Sommerset.
5,2. Ekornen. Udt. ekan,n’.
Maa være Dyrenavnet Ikorn, oldn. i k o r n i m. Efter Kartet heder en
Fjeldtop ovenfor Gaarden Ekornen og et Vand i Nærheden Ekornvandet.
Det er sandsynligt, at Navnet fra først af har tilhørt Fjeldet.
6. Lodding. Udt. lø’dding. — Loduich(!) 1559. Lødingenn,
Leding, Ledingenn 1590. Lodinnge 1626. Lødingh 1643. Løding
1669. 1723.
Sandsynlig opr. * L o ð u e n g, af 1 a Ö a f., Hølade, og eng f., Eng
Bibehold af opr. aandende d mellem 2 Vokaler er jo ikke sjelden paa disse
Kanter, og Forhærdelse deraf mellem 2 Vokaler forekommer ogsaa, f. Ex. i
Rodde i Melhus og i Laanke. Navnet findes ogsaa paa Vikten (O. R ).
6,2. Ekornsdalen. Udt. ekånnsdalen.
Ligger ved en Elv, der gaar ud af Ekornvandet og falder i Fjorden nær
GN. 0,2.
(5,3. 5. liergem. Udt. hcÉrgem.
Ligger langt fra Lodding paa Nordsiden af Vetrhusbotn. Navnet er
vist ikke gammelt her, men hidført ved Opkaldelse af GN. 52 i Fosnes
Sogn (O. R.).
7. Heimdal. Udt. heimdalen, Dat. -li. — Hiemdall 1590.
Heimdall 1626. Hembdahl 1669. Heimdahl 1723.
Findes temmelig hyppig som Gaardnavn og ogsaa som Navn paa en
Fjelddal i Gudbrandsdalen. En gammel Form Heimndalr har man bevaret
som Grændenavn paa Romerike, i Hæimodale RB. 444; dette forudsætter
et Elvenavn Heim a, se Bd. II S. 261. Det tor være sandsynligt, at Navnet
ogsaa er at forklare paa samme Maade ialfald paa de fleste Steder, hvor det
ellers forekommer. Den Bd. IV, 1 S. 82 antagne Forklaring af Navnet i
Gudbrandsdalen, at det betegner en Dal, der ligger nærmere Bygden end
andre, synes ialfald ikke at passe her. Der er en Bæk ved Gaarden.
7,2. Sorenget. Udt. sørænne.
8. Ålhus. Udt. Slús. — Ålhus 1559. 1590. Alhuus 1669. 1723.
O. R. formoder, at det er opr. * A ö a 1 h ú s. Dette maa vel forstaaes
i samme Betydning som a ð a 1 b ó 1, d. e. Hovedgaard, Gaard, som Eieren
selv bebor.
9. Yemundvik. Udt. ommónnjVÍka. — Vemynwick NRJ. III
220. Widmunduigh 1590. Wennduich(!) 1626. Wemundwiig 1669.
Vemmundviig 1723.
* Vémuudarvik, sms. med Mandsnavnet V é m u n d r. Se Personn.
i Stedsn. S. 278. Den nuv. Udt. er meget paafaldende; den viser tilbage til
Mandsnavnet Q g m undr og synes næsten at forudsætte en stedfunden
Forvexling med dette Navn (O. R.).
i), 2. Auninoen. Udt. aunmoen.
10. Kamsvik. Udt. rdmnisviJca. — Ramsuigh 1590.
Rams-uich 1626. Ramswigen 1669. Ramsviig 1723.
Det kan ikke sikkert afgjøres, om Iste Led er Rafns-, Gen. af
Mandsnavnet Rafn, eller Plantenavnet Rams m., Skovlog, Bjorueløg, som
forekommer i flere Stedsnavne. Det første er dog vel det sandsynligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
