Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. FOSNES
331
efter Kartet virkelig findes i V. Gausdal (se Bd. IV, 1 S. 205), og man kunde
tinde et Spor til det ogsaa i Gaardnavnet Surdal i Lund. Der gaar en større
Bæk ud forbi Gaarden. Survik forekommer som Gaardnavn ogsaa i Bø i
Vesteraalen. — Løvøen er et meget hyppigt Navn, som vel altid sigter til rig
Væxt af Løvskov. Tillægget Alte- maa sigte til, at den tidligere har hørt
under GN. 8.
3. Beisvaag. Udt. leissvåjen, Dat. -ji. — Bedsuog 1559.
Besuogh 1590. Bedsuog 1626. Bedtzuog 1643. Beßwaag 1669.
Betzvog 1723.
O. E. nævner som en Mulighed, at det kunde være opr. *Beitisvágr,
og at *Beitir kunde være det opr. Navn paa Vaagen. Jfr. Beitstaden under
Herredsnavnet. Denne og de 3 flg. Gaarde ligger paa den store 0 Elven.
3,2. Yikan. Udt. vVJcan.
4. Kalklauv. Udt. Mlfkløiva. — Kaløff(!) 1626. Kallehloff
1643. Kallkløf 1669. Kalfklef 1723.
O. R. sammenligner Navnet med Ivalleklauv i Haus og antager, at det
er opr. *Kaldaklauf, af Adj. kaldr, kold, og k 1 a u f f., trang Kløft,
dybt Skar, jfr. Indl. S. 60. Der gaar herfra et Skar over til Beisvaag.
5. Frøvarp. Udt. frø var]) (efter en anden Opg.: flø varp). —
Frouarp 1559. 1590. Froevarp 1626. Frøuarp 1643. Frøwarp 1669.
Frovarp 1723.
Sidste Led maa være det alm. varp n., Sted, hvor man kaster, sætter
ud Fiskeredskaber. Iste Led kunde efter Formen være f r j ó n. Hvis den
Betydning at’ Fræ n. (= Frjo), som Ross opfører fra Nordmøre: Yngel,
Smaa-fisk, ogsaa har tilhørt dette Ord i det gamle Sprog, hvilket vel er
sandsynligt, kunde *Frjóvarp betyde et Sted, hvor man kaster med Not efter
Smaafisk (Smaasild).
6. Strømmen. Udt. straumen, Dat. -mi. — Strømmen 1723.
Ligger ved en kort Strøm mellem et lidet Vand og Fjorden.
7. Aarvik. Udt. arvüja, Dat. -lcßn.
Iste Led kunde være år, Gen. af á f., Aa, skjønt den Bæk, som ved
Gaarden gaar ud i Viken, er temmelig liden. Ligger i liden Afstand fra
GN. 11, og der er vel derfor Grand til at tro, at Iste Led har samme Opr.
i begge. Se GN. 11. Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 22 ligger paa
Otteroen.
8. Alte. Udt. délt’. — Altee 1559. Althe 1590. Alte 1626.
Allte 1643. Alte 1669. 1723.
Indeholder udentvivl samme Stamme som Altin, Beitstaden GN. 154,
altsaa sandsynlig et Elvenavn *Alpt; der gaar ogsaa her en Bæk forbi
Gaarden. O. R. opfatter Navnet som ubestemt Flt. * A lp tar. Umuligt
synes det dog heller ikke at være, at det egentlig kan være et sms. Navn
Alpt-eiö, hvori sidste Led som hyppig først kan være afslidt til e og
dernæst sløifet; jfr. Stod GN. 93. Denne Antagelse passer til Stedsforholdene,
idet. Gaarden ligger paa det temmelig smale Eid, hvortil Otterøen her
indknibes, idet Fjorden Altebotn skjærer dybt ind paa Vestsiden.
i). 10. Skorstad. Udt. slcalsta. — af Skarastadom AB. 85.
Skarstestad NRJ. III 218. Skarreste, Lylleskarste 1559.
Storskor-stadt, Lillskorstadt 1590. Schorsta, Lilleschorsta 1626. Scliarstad
1643. Store Schorstad, Lille Sehorstad 1669. Storschaarstad,
Lille-schaarstad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
