Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Dette Navn lindes ikke andensteds. De to Gaarde ligger ved hver sin
lille Elv, og den rimeligste Forklaring kan være at søge et Elvenavn i lste
Led. Dette kunde efter Gaardnavnets æídste Form være *Sko r, Gen. S k a r a r,
som dog neppe ellers med Sikkerhed kan paavises som saadant.
i), 2. Reindalen. Udt. reindalen.
10. 3. Altoen. Udt. ckltøia.
Se GN. 8.
11. Aarnes. Udt. arnes. — Arnes NRJ. III 218. Arnes 1559.
Ornnis 1590. Aarnes 1643. 1669. 1723.
Gaarden ligger ved en Bæk, som er saa ubetydelig, at det kan synes
mindre rimeligt, at den skulde være opfattet som en Aa, og at Gaardnavnet
saaledes kan være opr. Arnes, sms. med á r, Gen. af á f. Det maa dog
merkes, at GN. 58 Aarbuan, som ligger ved en Bæk, som er omtr. ligesaa
liden, utvivlsomt kommer af Arb ug r. Og Gaardens Beliggenhed passer til
denne Forklaring, idet den ligger paa et Nes, som dannes ved en Slyngning
af Bækken. Ellers kan Aarnes ogsaa komme af A r a n e s, af a r i m., Orn ;
saaledes vel Aarnes i Fet, Aremark, Fering og Saude, se Bd. II S. 239 f.
Og Aar- i Navne kan undertiden have endnu andre Oprindelser.
12. Ølenvik. Udt. frlenvfya (hørtes meget forskjellig udt.,
bl. a. ogsaa fr lønn-, fr lunn-). — Wllenuich 1559. Allmunduigh (!)
1590. Wllenuig 1626. Vlenduig 1643. Vlnwigen 1669. Ullenviig
1723.
O. R. formoder, at lste Led indeholder det samme Olund eller Aalund,
som er det ældre Navn for ølen i Fjelberg, som ved 1330 og 1341 skrives
Olund og i det 16de og 17de Aarh. Alund, Aalund. Dette forklares N.
Fjordn. S. 39 som et. med Endelsen -u n d afledet Fjordnavn. Samme Ord
har man ogsaa i Alundarfit i Nordhordland, hvorefter en Skibrede
havde Navn.
13. Fossland. Udt. fasslann. — Faßeland, Foßeland 1559
(2 Gaarde). Foslanndt 1590. Foslánd 1626. 1669. 1723.
Har Navn efter Fosser i den Aa, som gaar ud strax söndenfor Gaarden.
13,8. Fosslandsosen. Kaldes osen.
Ligger nær Mundingen af den ovenfor nævnte Aa.
14. Oien. Udt. øi’a. — Øvenn 1590. 1626. Øien 1669. Øyen
1723 (da ode).
Ligger paa en Slette ved Fjorden ved Udløbet af en Bæk. Se Indl.
S. 88 under øy.
14,3. Øiamoen. Udt. øi’amoen.
15. Husvik, tidt. lm svika. — Hußuigenn 1559. Hussuigh
1590. Hußuigen 1626. Huuswiig 1669. Huusviig 1723.
Hus- maa her som almindelig i dermed sammensatte Navne betegne
Stedet som bebygget i Modsætning til nærliggende Steder, hvor intet Hus
fandtes (Indl. S. 57).
15,2. Haakilan. Udt. halçilan.
Sidste Led er kiil m., smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60);
Gaarden ligger ved en saadan Vik. O. R. antager, at lste Led er
Fiske-navnet Haa m., acanthias vulgaris. Ogsaa paa Hoddoen paa Sydsiden af
Namsen er der efter Kartet en Vik, som heder Haakjilen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
