Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
NORDRE TRONDHJEMS AMT
af en flad Strækning langs Vand (se Indl. S. 88). En Bæk flyder forbi
Gaarden, og det er muligt, at 1ste Led indeholder et gammelt Navn paa
denne. Yaraaen er nu Navn paa Elve i Fet og i Tryssil, og den samme
Elvenavnstamme har man vel i Bygdenavnet Var dalr ved Mjøsen, i V a
r-t e i g r i Smaalenene og i Varhaugr paa Jæderen, mulig ogsaa i Værnes
i Stjørdalen. Se Bd. III S. 338, jfr. ovf. S. 33.
26. Yal store. Udt. storväl (ikke l). — Store Vale NRJ. III
216. Ual, Storeual 1559. Storuoll 1590 (2 Gaarde). 1626.
Store-wahl 1669. Storval, Storvall 1723.
* V a ð i 11 m., grnndt Sted i Vand; ogsaa brugt som Navn paa Eider,
som engang i Tiden har været under Vand. Se Indl. S. 84. De Gaarde, som
her bærer Navnet Val, ligger temmelig spredt, saa at det er usikkert, hvilket
Sted det er, som har givet Anledning til Navnet, og hvor den ældste Gaard
derfor maa have staaet. Det synes dog neppe at kunne være Store Val, men
maaske snarere GN. 27, 5 eller 28, der begge ligger ved Eider.
26,4. Dynieset. Udt. dymésse.
Ivunde komme af Mandsnavnet D ý r i, der har været i Brug ogsaa i
nyere Tid, men dog vel snarere af dýr n., Dyr, især om vilde Dyr.
26. 8. Skjaaneset. Udt. sjanésse.
lste Led er Skjaa m., Skur.
27. Laugen. Udt. lau å, laua, idet det første opgaves som
den ældre Udt.; Dat. uforandret. — Lauga Sn. Edda. nær Laughe AB.
86 s. Logenn 1590. Lougen 1643; Løugen 1669. Lougen 1723.
Lauga, i Sn. Edda opført blandt Ønavne. Gaarden udgjør nu den
inderste Del af en lang Halvø, men har utvivlsomt opr. ligget paa en 0,
som har været adskilt baade fra Fastlandet og fra den ydre Del af Halvøen,
med hvilke den kun er forbunden ved låve Eider. Hører vel til laug f. og
sigter kanske til Bølgernes Skyllen mod Stranden.
27.4. Korsskogan. Udt. lcarsslcögan.
Det er her som saa ofte uvist, hvilken Betydning der skal lægges i lste
Led. Jfr. Indl. S. 62 under k r o s s.
27.5. Strangvalen. Udt. strdngvalen.
Sidste Led er det under GN. 26 omtalte v a ð i 11; Gaarden ligger paa
det Eid, som forbinder den tidligere 0 Laugen med Fastlandet. Hvis Navnet
er rigtig skrevet, maa lste Led være Strange m., en afkvistet Træstamme,
især af et mindre Træ. Navnet kunde da formodes at betegne en Val,
hvorover der er lagt en Bro af Stranger. Der kunde imidlertid være nogen Grund
til at formode, at den rette Udtale ikke har ug, men mouilleret nu, i hvilket
Tilfælde deune Val kunde være kaldet efter den lige ved liggende Gaard
Strand i Kolvereid, ligesom Laugval efter Kartet er Navn paa Eidet söndenfor
Laugen. Paa Kartet er Bkrevet Strandval.
27,8. Laugsjøen. Udt. lausjøen.
Et Exempel paa den i Kystegnene meget almindelige Brug, at -sjøen,
sms. med en Gaards Navn, betegner dennes Landingsplads nede ved Sjoen.
Se Indl. S. 81 under s æ r.
28. Yal lille. Udt. Whlväl. — Lylleual 1559. Lilluall 1590.
Lilleuoll 1626. Lillewahl 1669. Lillevall 1723.
Se GN. 26. Denne Gaard ligger nær det låve, smale Eid, som forbinder
den gamle 0 Laugen med det udenfor liggende Land, paa hvilket GN. 29 — 32
ligger.
28,2. Flatliolraen. Udt. flathålminn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
